- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
108

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vauxhall

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde uhindret fjerne sig med Damerne. Jos kyssede paa
Fingeren ad dem, da de trak sig tilbage, og hikkede: — »Gud
velsigne Dem! Gud velsigne Dem!« Han greb derpaa Kap-
tajn Dobbins Haand, og idet han græd ynkelig, betroede han
denne Gentleman sin lønlige Kjærlighed. Han beundrede den
Pige, som nylig var gaaet; han havde ved sin Opførsel
knust hendes Hjerte, det vidste han, at han havde, han vilde
ægte hende næste Morgen i St. George’s Kirken, Hannover
Square; han vilde strax kjøre til Lambeth og banke Erke-
biskopen af Canterbury op, ved Jupiter! det vilde han, forat
Præsten kunde være rede. Kaptajn Dobbin benyttede sig af denne
Ide og opfordrede ham listelig til at forlade Haven og skynde
sig til Lambeth Palads, og da han engang havde faaet ham
ud af Porten, var det ham en let Sag at anbringe Mr. Josef
Sedley i en Droske, som satte ham af i god Behold ved hans
Bopæl.
George Osborne kom vel hjem med Damerne, og da
Døren var lukket efter dem, og han spadserede over Russell
Square, lo han i den Grad, at han forbausede Vægteren der-
ved. Amelia saa meget medlidende paa sin Veninde, da de
gik ovenpaa, kyssede hende og gik tilsengs uden at tale mere.
»Imorgen maa han fri,« tænkte Rebecca. »Han kaldte
mig fire Gange sin Hjærtenskjær; han trykkede min Haand i
Amelias Nærværelse, han maa fri imorgen.« Og det tænkte
Amelia ogsaa. Og jeg tør næsten paastaa, at hun tænkte
paa den Dragt, hun skulde bære som Brudepige, og paa de
Præsenter, hun vilde forære sin nydelige lille Svigerinde, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free