Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Kaptajn Dobbin fortsætter sit Hverv som Mægler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tale — det vil sige ikke om det Ægteskab — det vil sige
— nej, jeg mener — min kjære Miss Osborne, det er om vor
kjære Yen George, sagde Dobbin.
— Om George? sagde hun i en saa nedsiaaet Tone, at
Maria og Miss Wirt brast ud i Latter paa den anden Side
Døren, og selv det ryggesløsse Afskum, Dobbin, kunde næppe
bare sig for at smile. Thi han var ikke aldeles uvidende
om Sagernes Stilling. George havde nemlig ofte paa sin ynde-
fulde Maade drillet ham og sagt: — Hvorfor Pokker, Will,
tager Du ikke gamle Polly? Hun tager Dig strax, naar Du
frier. Det vædder jeg Fem mod To paa.
— Ja, om George, fortsatte han. Der har været en
Strid imellem ham og Mr. Osborne. Og jeg holder saa meget
af ham, — thi, som De ved, have vi været som Brødre — at
jeg haaber og beder om, at Striden maa blive udjevnet. Maaske
blive vi sendte udenlands, Miss Osborne. Maaske faa vi Marsch-
ordre med en Dags Varsel. Hvem ved, hvad der kan hænde
i Felttoget ? Bliv ikke urolig, Miss Osborne; men de To skulde
i det Mindste skilles som Venner.
— Der har ingen Strid været, kun en af de sæd-
vanlige smaa Scener med Papa, sagde Damen. Vi vente
George tilbage hver Dag. Hvad Papa ønskede, var til hans
eget Bedste. Han behøver kun at komme tilbage, og jeg
er vis paa, at Alt vil blive godt igjen, og jeg ved, at kjære
Ehoda, som gik bort herfra i dyb melankolsk Vrede, vil til-
give ham. Kvinderne ere kun altfor villige til at tilgive,
Kaptajn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
