Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Et kynisk Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ja, ja, meget smukt Vejr i Betragtning af Aarstiden,
svarede Sir Pitt, som pludselig var bleven døv. Men jeg bliver
nu gammel, Pitt. Ja, Gud velsigne Dig, Du er jo selv ikke
langt fra de Halvtreds. Men han bærer sin Alder godt, gjør
han ikke, Lady Jane? Det er en Følge af hans Gudelighed,
Ædruelighed og et moralsk Liv. Jeg er ikke langt fra fire
Snese — he, he; og han lo, tog sig en Snus Tobak, saa
skjælmsk paa hende og kneb hende i Haanden. •
Pitt bragte endnu en Gang Samtalen tilbage til Tømret;
men Baronetten blev atter øjeblikkelig døv.
— Jeg begynder at blive meget gammel og har lidt for-
færdelig af Gigt i Aar. Jeg vil ikke have længe at leve
endnu; men jeg er glad over at have faaet Dem at se, Sviger-
datter. Jeg kan godt lide deres Ansigt, Lady Jane, det har
slet ikke noget af det forbandede, storsnudede Binkieske Ud-
tryk ved sig, og jeg vil give Dem noget Smukt, min Kjære, til
at gaa til Hove i.
Og han hinkede tværs over Værelset hen til et Skab,
hvorfra han fremtog en lille, gammel Kasse, som indeholdt nogle
værdifulde Juveler.
— Tag dem, — sagde han — min Kjære; den har til-
hørt min Moder og senere den første Lady Binkie. Smukke
Perler — gav dem aldrig til Jernhandlerens Datter. Nej,
nej. Tag dem og gjem dem hurtig — sagde han, idet han
gav sin Datter Æsken i Haanden og slog Døren til Skabet i,
ligesom Horrocks traadte ind med en Præsenterbakke og For-
friskninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
