Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. I hvilket vi træffe to gamle Bekjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haaske var det et Bevis paa Mangel paa den „rette
Stolthed« hos Amelia, at hun modtog disse pekuniære Vel-
gjerninger af sin Faders Fjendes Hænder. Men den rette
Stolthed og denne stakkels Dame havde aldrig kjendt noget
til hinanden. Af Haturen var hun enfoldig og trængte til
Beskyttelse; men næsten siden hun var bleven Kvinde eller i
det Mindste efter hendes ulykkelige Ægteskab med George
Osborne havde hendes Liv været en lang Bække af Fattigdom,
Ydmygelse, daglige Mangler, haardt Arbejde og med kjærligt
Hjerte ydede Tjenester, som aldrig bleve gjengjældte. I, som
hver Dag se Folk, der ere bedre end I selv, holde sig oppe under
denne Skam, med Blidhed lide under Skjæbnens Tilskikkelser,
uden at Nogen føler Medynk med dem, fattige og næsten for-
agtede for deres Fattigdom, stige I nogensinde ned fra eders
ophøjede Plads og vaske Fødderne paa disse stakkels trætte
Tiggere? Den blotte Tanke om dem er Eder modbydelig og
trækker Eder ned i en for lav Sfære.
— Der maa være forskjellige Klasser, der maa være
Fattige og Kige — siger Eigmanden og smager paa sin Eødvin
— (det er allerede store Ting, om han sender Levningerne ud
til Lazarus, som sidder under Vinduet).
Meget rigtig; men tænk paa, hvor mysteriøst og ofte
uberegneligt det er — dette Livets Lotteri, som giver denne
Mand Purpur og fint Linned og sender Andre Pjalter til Klæder
og Hunde til Venner.
Jeg maa derfor tilstaa, at Amelia uden nogen Selvbebrej-
delse, tvertimod med en Slags Taknemlighed, modtog de Krummer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
