Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at trykke En i Haanden, idet man kjører igjennem det. —
Nuvel, Major Dobbin passerede forbi alt dette paa Vejen fra
Southampton til London uden at lægge Mærke til Andet end
Milepælene langsmed Landevejen.
De forstaar nok, hvor han. var ivrig efter at faa sine
Forældre i Camberwell at se.
Det forekom ham at vare en grusom Tid, inden han
naaede fra Piccadilly til sit gamle Logi i »The Slaughters«,
hvortil han trofast vendte tilbage. Mange Aar vare svundne,
siden han havde set det sidst, siden han og George som unge
Mænd havde deltaget i mangen en Fest og holdt .mangt et
Gilde der. Han var nu traadt ind i »Gammel-TJngkarle«
Standen. Hans Haar var graanet, og mangen en Ungdommens
Lidenskab og Følelse var bleven ældet i denne Mellemtid.
Der stod imidlertid den gamle Opvarter i Døren i det samme
fedtede sorte Sæt Tøj, med den samme dobbelte Hage og det
samme lidenskabsløse Ansigt, med den samme uhyre Mængde
Signeter ved sin Uhrkjæde, ligesom tidligere raslende med
Pengene i Lommen og modtagende Majoren, som om han kun
havde været borte en Uge.
— Bring Majorens Sager op paa Numer Treogtyve, det
er hans Værelse, sagde John uden at vise mindste Over-
raskelse. Formodentlig en stegt Kylling til Middag? De er
ikke bleven gift? Man sagde, De var bleven gift — deres
skotske Læge var her. Nej, det var Kaptajn Humby af tre-
ogtredivte Regiment, som stod ved det — de Regiment i In-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
