Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idag. Se her, det staar i min Bog. Den 10de April 1815,
Kaptajn Osborne: 3 Pund. Jeg gad vide, om hans Fader
vilde betale mig dem.
Og idet John fra »The Slaughters« sagde dette, trak han
den samme Saffians-Lommebog frem, i hvilken han paa et
fedtet, falmet Blad havde noteret sit Laan til Kaptajn Osborne
tilligemed mange andre Notitser, han havde gjort, om forhen-
værende Gjæster af Huset.
Efter at have ført sin Kunde op paa hans Værelse, trak
John sig tilbage med fuldstændig Ro, og Major Dobbin tog
— dog ikke uden at rødme og smile over sin egen dumme
Forfængelighed — sin smukkeste og mest klædelige civile
Dragt frem af sin Kuffert og lo ad sit eget solbrændte Ansigt
og sine graa Haar, medens han betragtede dem i det lille
Spejl paa Toiletbordet.
— Det glæder mig, at gamle John ikke har glemt mig,
tænkte han. Hun vil forhaabentlig ogsaa kunne’ kjende
mig igjen.
Og han sprang ud af Hotellet og styrede sine Fjed hen
imod Brompton.
Lige til de mindste Detailler erindrede den standhaftige
Mand sit sidste Møde med Amelia, medens han spadserede hen
imod hendes Hus. Triumfbuen og Akillesstatuen vare bievne
oprejste, siden han sidst havde været i Piccadilly. Hundrede
Forandringer vare bievne foretagne, som han kun løselig bemær-
kede. -Han begyndte at skjælve, medens han vandrede ned ad
det Stræde fra Brompton, det velbekjendte Stræde, som førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
