Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Kan De ikke huske mig? sagde hun, jeg plejede at
kalde Dem Major Sukkergodt.
Derpaa — og jeg tror, det var første Gang i sit Liv,
at han nogensinde havde opført sig saaledes — tog Majoren
Pigen i sine Arme og kyssede hende. Hun begyndte at le
og græde hysterisk, og idet hun med fuld Køst raabte Ma og
Pa!, fik hun disse værdige Folk til at vise sig; de havde
allerede betragtet Majoren fra Vinduerne i Kjøkkenstuen og
bleve ikke lidet forbausede over at træffe deres Datter i den
lille Entré i Armene paa en høj, stor Mand i en blaa Snor-
frakke og hvide Sejldugs Benklæder.
— Jeg er en gammel Ven, sagde han — dog ikke uden
at rødme. Kan De ikke erindre mig, Mrs. Clapp, og de gode
Kager, De plejede at lave til The? — Kan De ikke huske
- mig, Clapp ? Jeg er Georges Gudfader og er lige kommen
tilbage fra Indien.
Der paafulgte nu en varm Trykken i Hænderne. — Mrs.
Clapp var meget rørt og henrykt og kaldte adskillige Gange
Himlen til Vidne.
Husets Vært og Værtinde førte den værdige Major ind i
Familien Sedleys Værelse (af hvis Møblement han erindrede
hvert eneste Stykke lige fra det gamle med Messingsirater
prydede Fortepiano, som en Gang havde været et smukt lille
Instrument fra Stothards Værksted, indtil Skjærmen og Ala-
bast Miniatur - Gravstenen, midt i hvilken Mr. Sedleys Guld-
/
uhr tikkede), og efterat han der havde taget Plads i den Lo-
gerendes ledige Lænestol, underrettede Fader, Moder og Dat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>