Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ter, medens de afbrød deres Fortælling med tusinde Udraab,
Major Dobbin om de Detailler i Amilias Historie, som vi allerede
kjende, men som han ikke kjendte Noget til — nemlig
om Mrs. Sedleys Død, om Georges Forsoning med hans
Bedstefader Osborne, om den Maade, paa hvilken Enken fandt
sig i Skilsmissen fra ham og om andre Enkeltheder i hendes
Liv. To eller tre Gange vilde han indlade sig paa Ægteskabs-
spørgsmaalet, men han havde ikke Mod dertil. Han havde
ikke Lyst til at aabne sit Hjerte for disse Folk. Endelig blev
han underrettet om, at Mrs. O. var gaaet en Tur med sin Fader
i Kensington Gardens, hvor hun altid spadserede med den
gamle Herre (som nu var meget svag og vranten og gjorde
hende Livet tungt, skjøndt hun tilvisse opførte sig imod
ham som en Engel), naar Vejret var smukt om Efter-
middagen.
— Jeg har meget knap Tid, sagde Majoren, og har
vigtige Forretninger at besørge iaften. Men paa den anden
Side vilde jeg dog gjerne hilse paa Mrs. Osborne. Maaske
Miss Polly vil gaa med mig og vise mig Vejen.
Miss Polly var henrykt og forbauset over dette Forslag.
Hun kjendte Vejen. Hun skulde nok vise Major Dobbin den.
Hun havde ofte været med Mr. Sedley, naar Mrs. Osborne
var gaaet — var gaaet adRussell Square til; og hun kjendte
den Bænk, han holdt saa meget af at sidde paa.
Hun sprang op paa sit Værelse og viste sig strax efter
i sin bedste Hat og sin Moders gule Shavl og Broschen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
