Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Barnet, mit Barn? Ak, ja, mine Smerter vare for-
færdelige , tilstod Becky, maaske ikke uden at føle lidt Sam-
vittighedsnag.
Det pinte hende at være nødt til strax at fortælle Usand-
heder som Gjensvar paa saa megen Naturlighed og Ligefrem-
hed. Men det er det Ulykkelige ved at begynde paa den
Slags Opdigtelser. Naar en Usandhed forfalder, maa man op-
digte en anden til at akceptere den gamle, og saaledes mang-
foldiggjøres uundgaaelig Antallet af de Løgne, man har sat
i Cirkulation, og Faren for at blive opdaget tiltager med
hver Dag.
— Mine Smerter, fortsatte Becky, vare forfærdelige (jeg
haaber ikke, hun sætter sig ned paa Flasken5
, da de tog ham
bort fra mig; jeg troede, jeg skulde dø; men heldigvis fik
jeg en Hjernefeber, under hvilken min Læge opgav mig,
og — og jeg kom mig, og — og her er jeg, fattig og
venneløs.
— Hvor gammel er han? spurgte Emmy.
— Elleve Aar, sagde Becky.
Elleve! raabte den Anden. Hvadfornoget han blev jo født
i samme Aar som Georgy, der er —
— Jeg ved det, jeg ved det, udraabte Becky, som i
Virkeligheden havde glemt, hvor gammel lille Rawdon var
Sorgen har bragt mig til at glemme saa mange Ting, kjæreste
Amelia. Jeg har forandret mig overmaade meget; undertiden
er jeg halvt vanvittig. Han var elleve Aar, da man tog ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
