Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den Practiske Deel - I. Midler, der forkorte Livet - 6. Umaadelighed i Henseende til Spisen og Drikken. - Den raffinerede Kogekonst. - De spiritueuse Drikkesorter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
At spise for meget er at spise, indtil man ikke
kan mere, og de kjendeligste Tegn derpaa ere, at man bag
efter sporer Tyngde og Trykken i Maven, Gaben,
Opstødelse, Søvnagtighed, Tunghed i Hovedet o. s v. Den
gamle Regel bliver altsaa stedse en sand Regel: Man
maa høre op at spise, naar Maden smager bedst, d. e.,
om man end kunde spise lidet mere. 137)
Den alt for raffinerede Kogekonst henhører
ligeledes her. — Desværre maa jeg her anklage denne Ven af
vor Gane som den største Fiende af vort Liv, og som en
af de fordærveligste Opfindelser til at forkorte samme.
Grundene ere følgende:
1. Som bekjendt bestaaer dens Hovedkonstgreb i
at gjøre alting piquant og pirrende. Alle
Næringsmidlerne blive, efter denne Tilberedningsmaade, halv
tilsatte med irriterende og ophidsende Substancer, og
istedet
ledning til, og som alt for ofte er af liden eller ingen
Nytte, er ligeledes en skjult Kilde til tidligere
Dødsfald.
13 7) Maden smager allerbedst, naar man endnu spiser
med den største Appetit. Det er derfor ikke raadeligt,
at man da allerede holder op; men at man saa længe
spiser, som man nok har Lyst, og naar det allerede ikke
mere er fornødent til Mættelse. Det er det, som
Forfatteren mener. I Hvrigt seer man ogsaa heraf, hvor
stor Nytte man har af simpel Føde, man spiser
naturligviis ikke nær saa meget som af et blandet, broget
Maaltid, hvoraf hver Ret paa nye opvækker
Appetiten. ö
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
