15 2. Fra først af opfattes ophavsmandens ret som en ejendomsret, proprieté litteraire et artistique. Synsmåden er naturlig for revolu- tionstidens lovgivning. Det bliver dog snart klart, at ejendomsrets- teorien ikke kan forenes med de positive normer, som i det 19. år- hundrede gives til beskyttelse for ophavsretten. Herom og om det forsøg på en genoplivning af ejendomsrets teorien, som Vinding Kruse har prøvet i dansk teori, henvises til Ophavsretten s. 322— 34, s. 150 ff. samt den diskussion, der har været ført i Norden om dette spørgsmål1). Vinding Kruses teori er herunder afvist af næ- sten alle nordiske forfattere. Hertil kommer nu, at den nordiske kommission2) der i 1939 på- begyndte sit arbejde med henblik på tilvejebringelse af ensartede ophavsretslove i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og som nu har afgivet betænkning til de respektive regeringer, har taget afstand såvel fra terminologien „ejendomsret“ på dette om- råde som fra realiteten. Ang. terminologien se udk. 1951 s. 73: „Udtrykket „ejendomsretten“, som er nemt og vellydende, har man ikke benyttet, da navnlig de finske, norske og svenske delegerede har næret ængstelse for, at dets anvendelse ville give anledning til for vidtgående slutninger med hensyn til rettens indhold, selv om dette blev præciseret nærmere i de dertil bestemte paragraffer.“ Hvad angår nemhed står „ophavsret“ ikke tilbage for „ejendoms- ret“, og hvad angår vellyd, er det spørgsmål om smag og behag. Vigtigere er, at kommissionen (den danske) har måttet følge de finske, norske og svenske medlemmer i realiteten: normeringen af ophavsrettens indhold, se i det hele udk. 51 s. 98— 99. Ophavsretten er en eneret af blandet natur. Den skal sikre op- havsmanden en alle andre udelukkende ret til mangfoldiggørelse og >) Se Alf Ross T. f. R. 1945 s. 336. 2) Kommissionen trådte sammen i 1939 og bestod af 4 enkeltkommissioner fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Den islandske regering ønskede ikke direkte at deltage i arbejdet men anm odede om at blive orienteret om resultatet af arbejdet med henblik på at lægge delte til grund for en ny islandsk lov, se udk. 1951 s. 1— 2. Fra Danmark deltog departementschef Fr. Graae og profes- sor, dr. jur. Torben Lund, fra Finland retspræsident, dr. jur. V. 1. Caslrén og prof. jur. dr. Bertil Sjöström , fra Norge højesteretsdommerne Edvin Alten og Sigurd Fougner og fra Sverige retspræsident Birger Ekeberg, prof. jur. dr. Gösta Eberslein og hovrättsraad Herman Zetlerberg. Den norske kom m ission har af- givet betænkning i aug. 1950, den danske i febr. 1951, hvori gengives lovudkast i dansk, finsk og norsk skikkelse. Det danske udkast er ledsaget af meget fyl- dige motiver udarbejdet af Torben Lund.