- Project Runeberg -  Forlagsretten /
16

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ophavsretten og dens økonomiske udnyttelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 offentliggørelse af det beskyttede værk. Herved kan såvel ophavs- mandens økonomiske som hans ideelle interesser tilgodeses. Den er ikke en blot personlig ret, og den er opstået og nået til retlig aner- kendelse som noget andet. Historisk er den i lovgivning og rets- praksis vokset frem som en stadig mere gradueret, stadig mere effektiv beskyttelse af ophavsmandens økonomiske og ideelle inter- esser. Beskyttelsen er i de sidste 100 år fremmet effektivt ved de internationale bestræbelser, der har fundet udtryk særlig i Berner- unionen. Også ophavsmandens ideelle interesser er ad denne vej nået til anerkendelse og udvikling, sidst ved Bern-Rom 1928 og Bern-Bruxelles 1948. Som det siges i Ophavsretten s. 334: „Ud fra det positive Grundlag, som er givet med de bestaaende nordiske Retsforfatninger, skal Ophavsretten, som Retten til Raaden over Aandsværket, det immaterielle Produkt, udvikles videre med Hen- syntagen til alle Retsinstitutets Ejendommeligheder og de faktiske Livsforhold, det skal tjene.“ For så vidt har jeg søgt rettens be- greb bestemt på basis af de positive retsnormer og en afvejelse af de interesser, der faktisk gør sig gældende i de pågældende livs- forhold. Det skal dog herved understreges, at ophavsretten ikke kan spaltes i 2 rettigheder, en personlig og en rent økonomisk, den sidste alene undergivet formueretlige grundsætninger. Både positiv dansk lov og Bernerkonventionen er uforenelig med en sådan op- fattelse. Og netop derfor opstår ved behandlingen af de retsspørgs- mål, denne bog vedrører, så ofte vanskeligheder. Det personlige indhold af ophavsretten gør sig også ved den økonomiske udnyt- telse så stærkt gældende, at den retlige løsning må tage det i be- tragtning. Ophavsrettens blandede natur øver sin indflydelse på alle retsspørgsmål vedr. rettens nyttiggørelse gennem andre, og da navnlig også i forlagsretsforholdet. På den anden side ses ophavsretten som en ret til at råde over åndsværket som sådant, det immaterielle produkt. For så vidt byg- ger opfattelsen på immaterialretsteorien, der har vundet anerken- delse også i nordisk retsvidenskab. 3. I sin afhandling: Ophavsrettens grundbegreber, T. f. R. 1945 s. 321 ff. går Alf Ross ind på en prøvelse af grundlaget for denne teori, „... dens betydning ligger i at påpege, at ophavsrettens (og de andre åndsrettigheders) genstand er et ulegemligt åndeligt gode“, Ross s. 344. Fra dette standpunkt er springet til ejendomsretsteo- rien ikke stort. Åndsretten er da centreret om den åndelige gen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free