16 offentliggørelse af det beskyttede værk. Herved kan såvel ophavs- mandens økonomiske som hans ideelle interesser tilgodeses. Den er ikke en blot personlig ret, og den er opstået og nået til retlig aner- kendelse som noget andet. Historisk er den i lovgivning og rets- praksis vokset frem som en stadig mere gradueret, stadig mere effektiv beskyttelse af ophavsmandens økonomiske og ideelle inter- esser. Beskyttelsen er i de sidste 100 år fremmet effektivt ved de internationale bestræbelser, der har fundet udtryk særlig i Berner- unionen. Også ophavsmandens ideelle interesser er ad denne vej nået til anerkendelse og udvikling, sidst ved Bern-Rom 1928 og Bern-Bruxelles 1948. Som det siges i Ophavsretten s. 334: „Ud fra det positive Grundlag, som er givet med de bestaaende nordiske Retsforfatninger, skal Ophavsretten, som Retten til Raaden over Aandsværket, det immaterielle Produkt, udvikles videre med Hen- syntagen til alle Retsinstitutets Ejendommeligheder og de faktiske Livsforhold, det skal tjene.“ For så vidt har jeg søgt rettens be- greb bestemt på basis af de positive retsnormer og en afvejelse af de interesser, der faktisk gør sig gældende i de pågældende livs- forhold. Det skal dog herved understreges, at ophavsretten ikke kan spaltes i 2 rettigheder, en personlig og en rent økonomisk, den sidste alene undergivet formueretlige grundsætninger. Både positiv dansk lov og Bernerkonventionen er uforenelig med en sådan op- fattelse. Og netop derfor opstår ved behandlingen af de retsspørgs- mål, denne bog vedrører, så ofte vanskeligheder. Det personlige indhold af ophavsretten gør sig også ved den økonomiske udnyt- telse så stærkt gældende, at den retlige løsning må tage det i be- tragtning. Ophavsrettens blandede natur øver sin indflydelse på alle retsspørgsmål vedr. rettens nyttiggørelse gennem andre, og da navnlig også i forlagsretsforholdet. På den anden side ses ophavsretten som en ret til at råde over åndsværket som sådant, det immaterielle produkt. For så vidt byg- ger opfattelsen på immaterialretsteorien, der har vundet anerken- delse også i nordisk retsvidenskab. 3. I sin afhandling: Ophavsrettens grundbegreber, T. f. R. 1945 s. 321 ff. går Alf Ross ind på en prøvelse af grundlaget for denne teori, „... dens betydning ligger i at påpege, at ophavsrettens (og de andre åndsrettigheders) genstand er et ulegemligt åndeligt gode“, Ross s. 344. Fra dette standpunkt er springet til ejendomsretsteo- rien ikke stort. Åndsretten er da centreret om den åndelige gen-