17 stand, som ejendomsretten er det om en materiel. „Skulde det der- imod vise sig, at teorien om den immaterielle genstand er falsk, vil hermed selve fundamentet for ejendomsteorien styrte sammen,“ Ross anf. sted s. 344. I sin skarpsindige analyse peger Ross på, at åndsværket ikke kan søges i den fysiske verden. Det skal have im- materiel eller åndelig eksistens. Så må det eksistere som bevidst- hedsfænomen, som aktuel oplevelse hos et eller flere individer. „Værket selv, kunne man sige, er et vist idéindhold, men dette idéindhold kan ikke eksistere som realitet på anden måde end som oplevelse hos et individ. Vi kender nemlig ingen anden åndelig ver- den end den, der findes i levende menneskers bevidsthed.“ Værket er den relative enhed i idéindhold i en serie af oplevelser. Alene disse er realiteter. At råde over værket kan derfor kun betyde at råde over disse oplevelser. Ross spørger, hvorledes dette kan ske. „Uformidlet af materielle omstændigheder eller genstande kan jeg i mit eget indre frembringe eller genkalde en åndelig oplevelse. Men bortset fra dette er ethvert herredømme over, om oplevelsen hos andre end ophavsmanden skal forekomme eller ej, betinget af et herredømme over visse ydre materielle omstændigheder eller genstande. Og det er øjensynligt det, der interesserer retsordenen.“ Ross undersøger nu, på hvilke måder oplevelse af værket kan formidles, og sondrer mellem 1) anskuelse af værket som legem- liggjort i en ting og 2) oplevelse af værket materialiseret i en pro- ces. 1) forudsætter en legemlig genstand, der er egnet til ved umid- delbar, simultan beskuelse i beskueren at fremkalde oplevelse af kunstværket. Dette er anskuelige eksemplarer af værket, et maleri, en skulptur og gengivelse heraf. „Man plejer at sige, at værket er legemliggjort i tingen. Men dette er egentlig blot en talemåde. Rea- liteten er, at denne ting er egnet til at frembringe en oplevelse af det idéindhold, der kaldes værket. Ideen er først opstået hos op- havsmanden, og den første materialisation i en legemlig ting er derfor han alene i stand til at frembringe. Denne kaldes originalen. Ved hjælp af denne vil også andre være i stand til at fremstille anskuelige eksemplarer. Disse senere kaldes gengivelser. 2) forudsætter, at der ved hjælp af visse midler skabes en konti- nuerlig forbigående proces, der, sålænge den forløber, skaber en række successive indtryk hos den, der påvirkes af den, og som til- sammen udgør oplevelsen af værket, være sig ved fremførelse, en- ten mekanisk (grammofon, film) eller ved hjælp af mennesker (re- F orlagsrellen 2