21 fremføre værket. Ved denne retsposition kan han under teknikens nuværende stade hindre tredjemands økonomiske udnyttelse af værket og positivt selv nå sine ideelle og økonomiske formål. Det anførte synspunkt er utvivlsomt frugtbringende for fortolkningen af gældende ret og for fremtidigt lovgivningsarbejde. Om man så for kortheds skyld taler om at råde over værket er uden betyd- ning, når det rette forhold er klart. Og dette vil navnlig få den betydning, at man, når man ønsker ophavsretten udvidet udover retten til at råde over mangfoldiggørelse og offentlig fremførelse, når man altså går ind på forbudsrettens område, må påvise, at der er tilstrækkelig stærke grunde til at give ophavsretten en så- dan ønsket udvidelse, og at disse grunde er så tvingende, at de vejer tungere end betænkelighederne ved den pågældende udvi- delse. Ross tager ikke stilling til, i hvilket omfang sådanne ud- videlser af ophavsretten kan være rimelige, anf. sted s. 349, men mener, „at netop fordi de gør indgreb i den sædvanlige formue- retlige råden, vil de blive følt af ejerne som specielle indgreb i ellers anerkendte rettigheder. Dertil kommer, at afgiftssystemet let vil blive følt som en beskatning af publikum, fordi den økono- miske ydelse ikke sker som led i en konkret udveksling af ydel- ser. Man må derfor vise stor omtanke og forsigtighed, hvis man vil bevæge sig uden for enerettighedernes område“ . Efter gældende dansk lov er ophavsretten en eneret til offent- liggørelse, jfr. L. 33 § 1, § 2 og § 24. Retten til at fremstille eksem- plarer af værket, mangfoldiggørelsesretten, er kun forbeholdt op- havsmanden i forbindelse med offentliggørelse. Ophavsmandens eneret krænkes under den angivne forudsætning, når blot et eksem- plar er fremstillet uden hans samtykke. Fremstillingsmåden er her- ved ligegyldig1). Også afskrivning af et værk, fx. en komposition eller en rolle, er en mangfoldiggørelse, og sondringen i L. 33 § 1 a og b mellem afskrivning og mangfoldiggørelse ad mekanisk eller kemisk vej er for så vidt overflødig. Loven vil ramme enhver kendt mangfoldiggørelse, og nye tekniske eller andre metoder, som mu- liggør mangfoldiggørelse, må rammes af lovens analogi. I L. 33 § 17, stk. 2 er nævnt overførelse af et værk på instrumenter, der tjener til gengivelse ad mekanisk vej, eller på plader, valser, bånd eller lignende bestanddele af sådanne instrumenter. I alle disse til- fælde fikseres værket i eksemplarer, der gør det tilgængeligt for *) Jfr. Ophavsretten s. 100 fT.