22 andre gennem syn, hørelse eller følelse (blindskrift). Mangfoldig- gørelsesretten omfatter principielt alle beskyttede værker, skrifter (§ 1), musikalske kompositioner, tegninger m. m. (2 c), kunstvær- ker (§ 24) m. m. Den økonomiske nyttiggørelse sker ved offent- liggørelse gennem spredning af eksemplarer og ved offentlig frem- førelse. I forbindelse med spørgsmålet om de nye former, hvori værket kan fremtræde, kommer Eberstein anf. sted s. 83— 84 ind på den tanke, at man med hensyn til ophavsmandens eneret til mangfoldiggørelse og offentlig fremførelse kan gå et skridt videre end Ross. Ophavsmandens eneret har ikke hensyn til manuskriptet eller kunstværket, men til det bagved liggende værk, „författara- alstret och konstverket såsom sådant, eller m. a. o. den immateriella skapelsen, i hvilken form den an framträder ... i alla de former, i vilka detsamma kan taga gestalt utan att dess identitet går för- lorad. Den praktiska betydelsen härav är, at auktor i kraft av sin ensamrätt till verket såsom abstrakt objekt erhåller rådighet även över de nya former i vilka verket kan framträda“ . Eberstein vil søge for tanken at sammenstille alle tænkelige manifestationer af værket og „därav bilda ett enhetligt objekt“ . Han mener, at man herved også på basis af Ross’s undersøgelse stadig kan slutte sig til en „Immaterialgütertheorie“ . Hertil må først bemærkes, at denne konstruktion er unødvendig for at nå formålet. Lovens analogi vil ramme de nye mangfoldiggørelsesformer. Men når man først med Ross vil antage, at eneretten har hensyn til „de materielle vilkår for oplevelsen“ , og at værket som sådant er en abstraktion, ses det ikke, at der nås noget ved at konstruere et sådant tænkt objekt, der skal omfatte alle nuværende og fremtidige manifesta- tioner af værket. Man vender i realiteten tilbage til det, man kom fra, nemlig værket som immaterielt objekt. Efter Ross må mang- foldiggørelse og offentlig fremførelse netop have hensyn til alle mulige materielle betingelser, der kan realisere oplevelsen, kort sagt alle mulige „eksemplarer af værket“ og alle mulige fremfø- relsesmåder det være sig på grundlag af nuværende eller fremti- dig teknik. Fremførelsesretten har ifølge loven og sagens natur, jfr. Ross ovenfor, alene hensyn til offentlig fremførelse for øjet!, øret eller for begge. 5. Ny lov. Det fremgår af udk. 1951, mot. s. 99, at der indenfor den nordiske kommission har været divergerende meninger m. h. t.