23 formuleringen af bestemmelserne vedr. ophavsrettens indhold. Kommissionens danske medlemmer havde oprindelig ønsket dette formuleret som „en eneret til at råde over og udnytte sit værk, herunder retten til at bestemme, hvorvidt, hvornår, på hvilken måde og i hvilket omfang værket skal gengives og gøres tilgæn- geligt for offentligheden“ . Dette har kommissionens finske, norske og svenske medlemmer ikke kunnet slutte sig til. Resultatet er da blevet udk. § 2, stk. 1: „Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden med eller uden ændringer, i oversættelse, omarbejdelse eller anden litterær eller kunstnerisk form.“ Ophavsretten er ligesom efter gældende lov konstrueret efter ene- retssystemet. Eneretten omfatter dels ret til at „fremstille eksem- plarer af det“, hvorved der sigtes til gengivelse eller mangfoldig- gørelse, der ikke i ophavsretlig forstand indeholder nogen forud- sætning om, at det skal dreje sig om en flerhed af eksemplarer, mot. s. 100, dels ret til at offentliggøre værket „gøre det tilgænge- ligt for almenheden“ . Eneretten til mangfoldiggørelse er ubetinget af offentliggørelse, hvilket er rationelt. „Beskyttelsen gælder således mod enhver frem- stilling af eksemplarer af værket af hvad art nævnes kan. Som eksempler herpå kan anføres værkets gengivelse ved trykning, af- skrivning, fotografering, dets overførelse på grammofonplade, stål- bånd eller filmstrimmel, i det hele enhver form for fiksering ... et maleris eller skulpturs kopiering, et kunstværks gengivelse ved grafisk fremstillingsmåde, en bygnings opførelse på grundlag af foreliggende bygningstegninger eller en i forvejen opført bygning, bygningstegningernes gengivelse Ved fotokopiering eller på anden måde, et kunstindustrielt værks gengivelse i nye eksemplarer eller ad fotografisk eller anden vej, afkopiering af de i § 1, 2. stk. om - handlede kort, tegninger og plastiske eller grafiske fremstillinger derimod ikke en benyttelse af de videnskabelige ideer, som disse fremstillinger giver udtryk for,“ mot s. 100. Hvad angår eneretten til at gøre værket tilgængeligt for almen- heden siges det mot. s. 101 først, at det drejer sig her i virkelig- heden „om den samme form for beskyttelse, som hidtil (efter L. 33 §§ 1, 2 og 24) har været givet ophavsmanden, når det siges, at han har en udelukkende ret til at „offentliggøre“ sit værk“ . Man