24 har valgt en anden formulering for bl. a. herved at tilkendegive, „at offentliggørelsesbegrebet må betragtes selvstændigt og alene udfra ophavsretlige synspunkter“ . „Hvad der ligger bag ved denne bestemmelse er i virkeligheden det, at et værks indhold kan til- egnes, uden at der behøver at foreligge en gengivelse eller en ny gengivelse eller fremstilling af eksemplarer af dette værk. Dette kan ske ved, hvad der kan betegnes som fremførelse af værket i allervideste forstand,“ mot. s. 101. At værket „gøres tilgængeligt“ vil sige det samme som, at det fremføres i den oven for nævnte forstand, mot s. 102, „Herunder falder således, at et litterært værk oplæses, at et dramatisk værk opføres, at et musikværk udføres, at et litterært eller kunstnerisk værk udsendes gennem radio eller fjernsyn, at et værk gengives ved hjælp af mekaniske instrumen- ter som grammofon, højttaler eller film, billedfilm eller tonefilm, at en bog udlånes eller udlejes (fremhævet her), at et kunstværk udstilles o. s. v.“ På samme måde antages „offentliggørelse“ , jfr. udk. § 8 og mot. hertil s. 113— 14, at ske derved, at de fremstillede eksemplarer „bringes i handelen eller på anden måde udbredes blandt almenheden f. eks. ved uddeling, udlån, udlejning, udstil- ling o. 1.“ Kommissionen har således henført udlån og udleje af en bog, der efter Ross henhører under forbudsretten, til offentliggørel- sesretten eller fremførelsesretten. Retten til offentliggørelse eller fremførelse er herved givet et væ- sentligt andet og videre indhold end efter L. 33. Udk. må derfor i lånereglerne, kap. II § 21 foreslå en regel, der tillader udlån og ud- lejning: „Eksemplarer af udgivne litterære værker og musikværker kan lånes og lejes ud til almenheden (stk. 1). For sådan virksom- hed, dog ikke for biblioteker, som væsentlig tjener videnskabelig forskning, kan fastsættes en afgift, hvis størrelse og anvendelse til fordel for ophavsmændene og deres efterlevende nærmere bestem- mes af undervisningsministeriet (stk. 2).“ Mot. udtaler s. 130, at denne regel er nødvendig „på grund af den vide definition af op- havsrettens indhold“. Udlån og udleje kan frit finde sted uden op- havsmandens samtykke, „derimod skal der i et vist omfang betales en afgift, jfr. under stykke 2“ . Denne regel siger imidlertid blot, at der kan fastsættes en afgift for udlån m. m. Loven skal således ikke selv afgøre, om udlån og udleje af bøger kan ske frit, som fx. i henh. til den norske åndsværkslov § 10, nr. 3, men afgørelsen heraf henskydes til undervisningsministeriet. Efter udkastet må det nem-