Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Ophavsretten og dens økonomiske udnyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
lig være denne administrative myndighed, der træffer bestemmelse
ikke blot om størrelsen af en afgift men også, om en sådan skal
betales, en højst uheldig ordning af et så vigtigt spørgsmål selv i
et land som Danmark, hvor lovgivningen i stadig stigende grad be-
fæster og udvider administrationens magt ved den slags bemyndi-
gelser, i stedet for selv at ordne anliggendet.
I hvilket omfang ophavsmanden bør gives en forbudsret, således
at han kan gribe ind overfor en vis råden fra erhververens side
over eksemplarer af værket, er et spørgsmål, der bør løses efter en
afvejelse af de modstridende interesser, der gør sig gældende. I
Ophavsretten s. 153— 66 har jeg m. h. t. udlån og udleje efter en
sådan afvejelse udtalt mig for at yde ophavsmændene en godtgø-
relse. En positiv løsning af dette spørgsmål er for bogudlån truffet
ved lov nr. 184, 30. marts 1946, nu lov nr. 264, 27. maj 1950 § 7,
stk. 2 b. I henhold hertil forhøjer staten sit tilskud til folkebiblio-
tekerne med 5 pct. Det fremkommende beløb indbetales årligt til
„Dansk Forfatterfond“ og fordeles blandt ophavsmændene efter
antallet af de bøger af vedk. ophavsmænd, der findes i biblioteker-
nes udlånsafdelinger. Tillige indgår i fonden vederlag for det ud-
lån, der sker gennem boghandlernes læsekrese og lejebiblioteker i
henh. til aftaler mellem boghandlernes organisationer og „Dansk
Forfatterforening“ . På samme måde er spørgsmålet blevet løst i
Norge. I henh. til lov 12. dec. 1947 om folke- og skoleboksamlinger
er der i § 12 givet regler om en „avgiftsfond“ for norske forfattere,
og der opkræves afgifter af bogsalg til læsekrese efter aftale mel-
lem boghandlerne og den norske forfatterforening, norske mot. s.
18. Gennemførelsen af denne reform kræver således ikke en udvi-
delse af ophavsrettens indhold som foreslået. Og det er et spørgs-
mål, om ikke ophavsmændenes interesser er bedre tjent med den
ordning, som nu består i de to lande, hvor loven sikrer et vederlag
for bøgernes udlån gennem folkebibliotekerne. Hertil kommer, at
det norske udkast slet ikke har medtaget en regel svarende til det
danske udkasts § 21, stk. 2. Det norske udkast åbner ikke adgang
for administrativ afgørelse af afgiftsspørgsmålet.
Om afgiftsspørgsmålet bemærkes endnu følgende. Lovens § 7,
stk. 2 b bestemmer, at vederlaget udredes 1) til de i live værende
danske forfattere og 2) til dem, der efter 1. april 1946 er blevet en-
ker efter danske forfattere, og som ikke har indgået nyt ægteskab.
Derimod får arvingerne ikke iøvrigt vederlag for bogudlån og ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0020.html