Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Overdragelse af ophavsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
falder i arv efter ham, jfr. Nybergh s. 87, der i note 1 bemærker:
„Härvid förutsättes att det foreligger en uttrycklig forklaring att
en obegränsad overlåtelse av upphovsmannen avsetts. Är detta
icke forhållandet, så bor det tili först utredas i vilket omfång
denne overlåtit sin rätt genom tolkning . . Det er rigtigt at under-
strege vigtigheden heraf. Overdragelsen af et kunstværk til repro-
duktion indeholder ikke uden videre en fuldstændig overdragelse
af ophavsretten til værket1), og sådan overdragelse giver derfor
ikke ret til at videreoverdrage den erhvervede reproduktionsret, jfr.
U. 1949.1047 ang. billedhuggeren Ebbe’s værk „Solrosen“ . Efter
det i denne sag og det i sagen U. 1912.756 om samme værk op-
lyste måtte det antages, at kunstneren lagde stor vægt på, af hvem
og hvordan reproduktionen blev foretaget. Dommen kan således
ikke påberåbes mod erhververens ret til videreoverdragelse, hvor
hel overdragelse af ophavsretten er sket. Det følger af det anførte,
at man ikke kan slutte fra videreoverdragelighed ved hel overdra-
gelse til samme retsstilling ved overdragelse af de enkeltbeføjelser,
der udgør ophavsretten. Ved delvis overdragelse må hvert tilfælde
prøves for sig.
13. Rækkevidden af overdragelsen må iøvrigt bero på en for-
tolkning af overdragelsesretshandlen. Hvis denne benytter udtryk
som „den fulde ejendomsret“ , „al forfatterret“ , hele kunstnerretten
og lignende, og det oplyses, at parterne har tilsigtet en overførelse
af hele retten — i det omfang dette kan ske — må det antages, at
ophavsretten selv med al dens ret til økonomisk udnyttelse over-
føres til erhververen for alle former for udnyttelse, for alle lande
og for hele gyldighedstiden. Men det skal straks siges, at formod-
ningen er imod en sådan forståelse af overdragelsesretshandlen.
Der forekommer undtagelsesvis tilfælde, hvor der ikke kan rejses
tvivl om, at overdragelsen virkelig må forstås som en hel over-
dragelse af ophavsretten. Nævnes kan, at overdragelsen sker til et
akademi eller til ophavsmandens organisation, at ophavsmanden
tilsigter en endelig ordning med døden for øje, eller at ophavsret-
ten til et værk, fx. et kunstværk, på utvetydig vis og af særlige
grunde overdrages sammen med dette. Også indenfor overdragel-
ser vedr. musikværker har man tidligere mere almindeligt prakti-
seret denne form.
Det må imidlertid stærkt fremhæves, at der med henblik på sæd-
*) Jfr. Torben Lund II s. 241 og s. 251 ff.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0030.html