37 de nedenfor anførte domme, ofte fortolker ord som „ejendomsret- ten“ o. 1. indskrænkende. Hvor derimod værket er planlagt i alle enkeltheder af forlaget, må overdragelse af ejendomsretten antages at være fuldstændig, således at forlaget erhverver ophavsretten. Det samme gælder ved samlerværker, når redaktør og medarbejdere overdrager den fulde ejendomsret eller forfatterret til dette. At formodningen er imod hel overdragelse fremgår også af det i L. 33 § 9, stk. 2, jfr. § 27, stk. 2 udtrykte princip om overdragel- sens specialitet: „Overdragelse af ret til offentliggørelse på en be- stemt måde (trykning, opførelse o. 1.) hjemler ikke erhververen ret til offentliggørelse på anden måde eller til at foranstalte eller tillade oversættelser, overførelser til levende billeder eller mekaniske in- strumenter eller lignende bearbejdelser.“ For kunstværkers vedk. indbefatter en overdragelse af selve kunstværket ikke „retten til at offentliggøre gengivelser af dette, men denne ret tilkommer frem- deles kunstneren“, jfr. ligeledes den norske lov om åndsverker § 13, stk. 2 og 3. På baggrund af disse regler og forholdets natur må det fastslås, at erhververen har bevisbyrden for, at overdragelsen har tilført ham den fulde ophavsret. Denne bevisbyrde er streng, jfr. U. 1949.1047, hvor en erhverver af reproduktionsret til et enkelt kunstværk stod overfor kunstnerens enke, der på et givet tidspunkt ved bosondringsdokument havde fået alle mandens værker og re- produktionsretten til disse overdraget. Den gældende svenske lov har i § 17 a (lov af 24. april 1931) fastsat følgende: „Innehåller avtal mellan författare og förläggare, att författarrätt overlåtas, äger förläggaren dock ej å overlåtelsen grunda rätt att offentligen föredraga, utföra eller uppföra det verk, overlåtelsen avser, eller låta det framföras medelst kinematografi eller utsändas genom radio eller verkställa översättning eller be- arbetning därav eller på mekaniskt instrument eller därtill hörande inrättning överföra verket.“ Bestemmelsen er en fortolkningsregel, som blev givet ved loven af 24. april 1931, fordi det, som det an- føres af Ulf von Konow s. 105, ikke er usædvanligt, at parterne ved afslutning af forlagsaftaler gør sig skyldige i forveksling af be- greberne forlagsret og forfatterret. At hel overdragelse af ophavs- retten kan ske, er hjemlet i den svenske lovs § 15, stk. 2: ......... med eller utan inskrånkning ...........“. Må kontrakten uanset de benyttede ord opfattes som en forlagskontrakt, går kun retten til offentliggørelse ved trykken over, jfr. tysk forlagslov § 2, stk. 2.