39 bare, er sjældne. Forskellig fra overdragelse af ophavsret til frem- tidige værker er selvsagt overdragelse af ret til fremtidig udgivelse eller opførelse af hidtidig produktion — de domme Knoph nævner s. 137 note 2 vedrører dette sidste forhold1) — og aftaler hvorved ophavsmandens medkontrahent sikrer sig en forkøbsret. Sådanne aftaler er gyldige. Se derimod om et tilfælde, hvor ophavsmanden havde forpligtet sig til med en enkelt nærmere nævnt undtagelse ikke at lade noget arbejde af sig udkomme på andre forlag U. 1908.351 H. overenskomst af 1. marts 1897 mellem komponisten Olfert Jespersen og aktieselskabet „Det nordiske Forlag (Musik- forlaget Henrik Hennings)“ . Overenskomsten var dog ophævet ved ny overenskomst inden retssagen. 16. Efter det anførte er det forståeligt, at der opstår tvivl om virkningen af hel overdragelse også bortset fra tvivl om de be- nyttede udtryks rækkevidde. For det praktisk betydningsfuldeste område, forlagskontrakterne, anses det nu som resultat af den sted- fundne udvikling ikke stemmende med god forlagsskik at betinge hel overdragelse. I disse kontrakter, jfr. N. F., undgår man termi- nologier som ejendomsret, al forfatterret o. 1. Overdragelse sker af forlagsret for 1ste og følgende oplag af værket. Man har også her erfaring for, at ophavsmanden, der ser, at hel overdragelse har været til hans skade, gør indsigelse og søger kontrakten ændret til en almindelig forlagskontrakt. Derimod er det mere hyppigt inden- for rettigheder m. h. t. musikalske kompositioner at finde klausuler, der betinger hel overdragelse af ophavsretten. På dette område har imidlertid udviklingen stærkt undermineret disse overdragelser. Det var en bedrift, der øvedes, da den internationale organisation til beskyttelse af komponisternes ophavsrettigheder, i Danmark Koda, slog fast, at alle tidligere overdragelser — uanset om disse gik ud på hel overdragelse — skulle vige for organisationens normer. Her- ved kom komponisterne (eller deres arvinger) igen til deres ret overfor offentlig udførelse af deres værker, af hvilke indtægterne i de omhandlede tilfælde hidtil udelukkende var gået i musikfor- lagenes kasser. For kunstnerrettens vedkommende har der også i *) Således også dom men NRT 1912 1008. Forfatteren Gustav Esmann havde ved dokument af 2. juni 1903 overdraget en boghandler Fr. Nygård „den uind- skrænkede ejendom sret for al frem tid til opførelse i Norge af mine dramatiske arbeider: „D en kjære fam ilie“ , „M agdalena“ , „Alexander den store“ og „Det gamle hjem “ — altså kun ret over bestående arbejder.