Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Overdragelse af ophavsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
bare, er sjældne. Forskellig fra overdragelse af ophavsret til frem-
tidige værker er selvsagt overdragelse af ret til fremtidig udgivelse
eller opførelse af hidtidig produktion — de domme Knoph nævner
s. 137 note 2 vedrører dette sidste forhold1) — og aftaler hvorved
ophavsmandens medkontrahent sikrer sig en forkøbsret. Sådanne
aftaler er gyldige. Se derimod om et tilfælde, hvor ophavsmanden
havde forpligtet sig til med en enkelt nærmere nævnt undtagelse
ikke at lade noget arbejde af sig udkomme på andre forlag U.
1908.351 H. overenskomst af 1. marts 1897 mellem komponisten
Olfert Jespersen og aktieselskabet „Det nordiske Forlag (Musik-
forlaget Henrik Hennings)“ . Overenskomsten var dog ophævet ved
ny overenskomst inden retssagen.
16. Efter det anførte er det forståeligt, at der opstår tvivl om
virkningen af hel overdragelse også bortset fra tvivl om de be-
nyttede udtryks rækkevidde. For det praktisk betydningsfuldeste
område, forlagskontrakterne, anses det nu som resultat af den sted-
fundne udvikling ikke stemmende med god forlagsskik at betinge
hel overdragelse. I disse kontrakter, jfr. N. F., undgår man termi-
nologier som ejendomsret, al forfatterret o. 1. Overdragelse sker af
forlagsret for 1ste og følgende oplag af værket. Man har også her
erfaring for, at ophavsmanden, der ser, at hel overdragelse har
været til hans skade, gør indsigelse og søger kontrakten ændret til
en almindelig forlagskontrakt. Derimod er det mere hyppigt inden-
for rettigheder m. h. t. musikalske kompositioner at finde klausuler,
der betinger hel overdragelse af ophavsretten. På dette område har
imidlertid udviklingen stærkt undermineret disse overdragelser. Det
var en bedrift, der øvedes, da den internationale organisation til
beskyttelse af komponisternes ophavsrettigheder, i Danmark Koda,
slog fast, at alle tidligere overdragelser — uanset om disse gik ud
på hel overdragelse — skulle vige for organisationens normer. Her-
ved kom komponisterne (eller deres arvinger) igen til deres ret
overfor offentlig udførelse af deres værker, af hvilke indtægterne
i de omhandlede tilfælde hidtil udelukkende var gået i musikfor-
lagenes kasser. For kunstnerrettens vedkommende har der også i
*) Således også dom men NRT 1912 1008. Forfatteren Gustav Esmann havde
ved dokument af 2. juni 1903 overdraget en boghandler Fr. Nygård „den uind-
skrænkede ejendom sret for al frem tid til opførelse i Norge af mine dramatiske
arbeider: „D en kjære fam ilie“ , „M agdalena“ , „Alexander den store“ og „Det
gamle hjem “ — altså kun ret over bestående arbejder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0034.html