vidt omfang fra kunstforlagenes side været stillet krav om over- dragelse af hele kunstnerretten. Sådanne krav har endog været stil- let af købere af værker, se Ophavsretten s. 213— 14 om Ny Carlsberg Fondets krav dels m. h. t. tidligere erhvervede værker dels som betingelse for yderligere køb af originale kunstværker. På grund af den modstand, der blev rejst fra kunstnerorganisationerne, blev dog kravet frafaldet. 17. Man har rejst tvivl, om en dokumenteret hel overdragelse af ophavsretten nu også overfører ret til enhver økonomisk udnyttelse til erhververen. Ordene i L. 33 § 9, 4., jfr. § 27, 7. „selv efter af- hændelsen af disse“ , er så vide, at de synes at muliggøre en af- hændelse af de økonomiske rettigheder fuldtud, bestående og frem- tidige, kendte og ukendte, således at ophavsmanden i og med selve overdragelsen for stedse skilte sig ved enhver af værkets udnyttelse flydende økonomisk ret. Forudsætningen i § 9, 4., jfr. § 27, 7. ræk- ker dog ikke så vidt. Bestemmelsen har til formål at afgrænse visse uafhændelige rettigheder og kan derfor ikke være afgørende her. Man har antaget, at ophavsretlige beføjelser, der anerkendes på basis af ny teknik eller ny lovgivning, kommer ophavsmanden selv til gode. Overdragelsen kan kun overføre de på dens tidspunkt eksi- sterende, kendte rettigheder. Går retshandlen udtrykkelig ud på, at også eventuelle nye udnyttelsesmuligheder overføres til erhverve- ren, er den for så vidt ugyldig. Sædvanlig vil der være betinget et vederlag, men ved dettes fastsættelse regner man kun med de kendte muligheder. Sker overdragelsen som gave, er denne for- tolkning endnu mere nærliggende. Den ret, der overføres til erhver- veren, er herefter maksimalt en eneret til offentliggørelse på hidtil kendte måder. Det indhold af ophavsretten, som går ud over denne ret, forbliver hos ophavsmanden, således Ophavsretten s. 214— 15, jfr. også Torben Lund II s. 246— 47. Det er dog tvivlsomt, om disse resultater kan fastholdes lige overfor principe t om overdragelsesretshandlens forbindende kraft. Der bortses fra tilfælde, hvor overdragelsen rammes af en af af- talelovens ugyldighedsgrunde eller anden ugyldighedsgrund. Dom- stolen skal nu ved kontraktsfortolkning sætte hvad parterne burde have aftalt i stedet for det aftalte. Dette er ikke uden betænkelig- hed, navnlig hvor retshandlen udtrykkelig overfører også frem- tidige udnyttelsesmuligheder. Ulf v. Konow omtaler s. 90 det til- fælde, at ophavsmanden har overdraget ophavsretten i sin helhed, 40