53 kunstnerretten til den enkelte forfærdigede klokke, men ikke retten til mangfoldiggørelse“ overgik til støberiet. Dommen forkaster med føje dette, men lader ham beholde beregningerne, idet klokkerne kan fremstilles på grundlag af tegninger og skabeloner alene. I sagerne U. 1923.223 og U. 1925.206 blev det antaget, at kunst- nerretten til 2 gravmonumenter, der var tegnet af en billedhugger, som var fast ansat hos den stenhugger, der havde leveret monu- menterne, tilhørte stenhuggeren. Det bør dog bemærkes, at de nævnte retssager blev ført af stenhuggeren mod tredjemænd, som havde ladet udføre plagiater, og der var ingen strid mellem sten- hugger og ophavsmand om spørgsmålet. Når det anførte gælder m. h. t. frembringelse af værker, der ikke tænkes reproduceret, må det så meget mere gælde, når kunstneren er ansat i en virksomhed og her udfører værker med reproduktion for øje, jfr. Knoph s. 84: „Men når feltet forøvrigt er fritt, og av- talen nettop går ud på, at funksjonæren skal lage åndsverker, er det klart, at prinsipalen får rett over dem i kraft av tjenesteforholdet.“ I sådanne stillinger og kontraksforhold er der normalt heller ikke tale om en helt fri skabende virksomhed, men ophavsmanden, der er ansat mod fast løn og med mere eller mindre fast arbejdstid, står under arbejdsgiverens kontrol, og det er arbejdsgiveren, der fastsætter, hvad der skal produceres. Det er med henblik på så- danne kontraktsforhold den engelske copyright act 1911 § 5, stk. lb bestemmer, at arbejdsgiveren i mangel af anden aftale skal være the first owner of the copyright ... når nemlig „the author was in the employment of some other person under a contract of ser- vice or apprenticeship and the work was made in the course of his employment by that person“ . Denne regel karakteriseres som „aparte“, jfr. Torben Lund II s. 250, og det er også noget særligt, at ophavsretten direkte går til arbejdsgiveren ifl. lov. Til fuld for- ståelse af reglen må man imidlertid erindre sig hvilke ansættelses- forhold den rammer. Det er ikke nok, at der foreligger „employ- ment“, men beskæftigelsesforholdet skal være „under a contract of service or apprenticeship“ . Copinger konkluderer s. 101 derhen: „The person who employs him must have the right under his con- tract to require the author or artist to produce such a work as the employer desires, and, if the work does not meet with his approval, to require the author or artist to alter his work. Subject to these general principles, each case must depend upon its own facts.“