Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Overdragelse af ophavsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
lerne offentliggør værket eller dele af det. Dog må det antages, at
den officielle retskrivning kan anvendes ved værkets benyttelse i
skole- og sangbøger, hvor undervisningsformål kræver dette. I den
norske åndsværkslov § 11 hedder det: „Når et åndsverk gjengis i
medhold av § 9 punkt 1 eller 2 eller § 10 (låneregler) kan det skje
i den størrelse og skikkelse øiemedet krever, dersom verkets karak-
ter ikke derved forandres eller forringes.“ Også uden sådan særlig
hjemmel må det antages, at den officielle retskrivning kan gennem-
føres i læse- og sangbøger, i hvert fald i undervisningen indtil gym-
nasiestadiet, idet ensartethed i retskrivningen i folke- og mellem-
skole er en nødvendighed.
Den i åndsværkslovens § 11 nævnte betingelse, at værkets karak-
ter ikke derved forandres eller forringes, har navnlig hensyn til
benyttelse af kunstværker, § 10. At føre retskrivningen å jour vil
i hvert fald for dansk rets vedk. næppe nogensinde kunne antages
at komme i strid med L. 33 § 9, stk. 4 som en „væsentlig forrin-
gelse“ af værket. Udgivelse af klassiske værker med respekt for
den gældende retskrivning er jo et dagligdags fænomen.
Ændringsforbudet gælder enhver erhverver af offentliggørelses-
ret, således også erhververen ifl. videreoverdragelse, hvor sådan
kan ske.
28. Hvor samtykke kræves, skal dette gives af ophavsmanden.
Det må antages, at ophavsmanden kan befuldmægtige en person
til på hans vegne at give eller nægte samtykke; således kan op-
havsmanden bemyndige sin udenlandske agent eller oversætteren
til at tage stilling til ændringer, navnlig forkortelser.
Efter ophavsmandens død må reglerne i L. 33 § 11 komme til
anvendelse, således at enten en ved testamente særlig indsat per-
son, den efterlevende ægtefælle eller arvingerne i forening træffer
bestemmelsen. Arvingerne er bundet ved samtykke meddelt af
ophavsmanden i levende live. Har omvendt ophavsmanden nægtet
samtykke, må arvingerne nu kunne give sådant ligesom de, så-
fremt ophavsmanden har nægtet at tillade bearbejdelse på en vis
måde, fx. filmatisering, må være beføjede til nu at overdrage ret
hertil.
Torben Lund udtaler I s. 101: „Forfatteren kan give afkald på
retten efter de almindelige regler for overdragelse af forfatterret,
og retten må anses for medindbefattet i overdragelsen såfremt
ikke blot en enkelt beføjelse men derimod „al forfatterret“ eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0052.html