- Project Runeberg -  Forlagsretten /
59

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Overdragelse af ophavsret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59 dragelse af ret til udgivelse, opførelse, dramatisering, filmatisering, radioudsendelse, oversættelse og anden bearbejdelse, reproduk- tion m. v. udtrykkeligt kan fraskrive sig dem. Besvarelsen af spørgsmålet må afhænge af disse rettigheders karakter, idet over- drageligheden retter sig herefter. Retten til navngivelse (droit å la paternité) betegnes som faderskabsretten, retten til værn mod væ- sentlig forringelse af værket (droit au respect) som respektretten. L. 33’s regler er næsten ordret overført fra art. 6 bis i den i Rom 1928 reviderede bernerkonvention. Af interesse for fortolkningen er derfor denne bestemmelses tilblivelseshistorie. Det af den ita- lienske regering fremsatte forslag lød: „uafhængig af enhver over- dragelse“ (toute cession), men denne ordlyd blev ikke akcepteret. Den endelige tekst lyder: „uafhængig af ophavsmandens økono- miske rettigheder og selv efter afhændelsen af disse“ (méme aprés la cession desdits droits). Denne formulering er smidigere. Den åbner mulighed for gyldigheden af overenskomster, hvorved op- havsmanden giver afkald på de ideelle rettigheder. At der i prak- sis er brug for sådanne overenskomster skal nedenfor omtales. Torben Lund karakteriserer I s. 102— 03 disse rettigheder som „uafhændelige“, jfr. også II s. 186 ff., s. 190— 91, og henviser til forarbejderne for den reviderede bernerkonvention 1928. I Op- havsretten s. 129— 30 har jeg gjort opmærksom på, at der ikke herfra kan hentes nogen indvending mod særskilt overdragelse af de ideelle rettigheder, jfr. også Hoffmann s. 1201). Afgørende herfor er de enkelte landes positive lovbestemmelser og som oven- for nævnt rettighedernes karakter. Torben Lund anerkender da også gyldigheden af visse overdragelser endog af faderskabsretten, se II s. 190— 91. Medens L. 33 ikke tager udtrykkelig stilling til, i hvilket om - fang de ideelle rettigheder ved særlig derpå rettet overenskomst bindende kan afstås, gælder noget andet for den norske åndsværks- lov. I § 13, stk. 4 bestemmes: „Erhververen er uberettiget til uten ophavsmannens samtykke å offentliggjøre verket i endret skik- kelse. Selv om slikt samtykke er gitt, har ophavsmannen hvis hans personlige eller kunstneriske interesser vesentlig krenkes rett til å forlange, at verket enten ikke offentliggjøres under hans navn ‘ ) „Die Verzichtbarkeit (oder Abdingbarkeit) einzelner Auswirkungen des Urheberpersönlichkeitsrechts kann schon aus den Verhandlungen der R om - konferenz gefolgert werden.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free