60 eller at det angis på fyldestgjørende måte, at de foretatte endrin- ger ikke skriver sig fra ham. Denne adgang kan han ikke fra- skrive sig. Heller ikke kan han gi avkall på sin rett til å kreve, at hans navn blir angitt på vanlig måte, når de verker han har skapt forelegges offentligheten.“ Heraf følger, at overenskomster, hvor- ved ophavsmanden giver afkald på respektretten, ikke kan anfæg- tes af ham. Derimod får han et ubetinget og uafhændeligt krav på, at hans navn fjernes fra værket, eller at offentligheden oplyses om, at de værket væsentlig forringende ændringer ikke skyldes ham. Uafhændelig er faderskabsretten, der dog kun berettiger til navngivelse „på vanlig måte“ . Disse regler er udtryk for, at over- enskomster i videst muligt omfang skal opretholdes og for for- ståelse af en vis forskel i så henseende mellem faderskabsret og respektret. I mot. til loven siges det s. 43: . Men hvis nu ophavsmannen uttrykkelig har gitt ham også denne adgang (til at forandre vær- ket og derefter offentliggøre det), kan han være bundet av dette samtykke? Dette er et spørgsmål som efter vår gjeldende rett visselig er tvilsomt, men som efter komitéens mening bør løses slik: Hvis op- havsmannen har gitt erhververen rett til å forandre hans verk, kan han ikke uten videre gå fra dette løfte. På den annen side bør han ikke være nødt til å finne sig i, at hans navn til evige tider blir knyttet til et verk som ikke skriver sig fra ham, og som han intenst vegrer sig ved å godta som sitt, selv om han i et lettsindig øjeblikk har gitt et løfte, hvis konsekvenser han ikke hadde den fulle oversikt over. Ikke alene tilsies dette resultat av hensynet til ophavsmannens kunstneriske honnør og ansvar, men også offent- ligheten er interessert i at det sanne ophavsforhold bringes for dagen, og at litterære verker og kunstverker ikke seiler under falsk flagg. Utkastet har derfor funnet, at ophavsmannen alltid må ha rett til å se angitt på verket, at de foretatte endringer ikke er gjort af ham, hvis han finner, at han ikke kunstnerisk kan stå inne for dem. Eller også kan han kreve at hans navn helt strykes. Mellem disse 2 alternativer gir utkastet ophavsmannen valgrett, og det til- føier uttrykkelig at han ikke kan fraskrive sig denne sin rett.“ Den norske ordning tager vidtgående hensyn til begge parters tarv og det praktiske livs forhold samt til de offentlige interesser i