61 spørgsmålet, og den ligger indenfor, hvad der kræves til opfyl- delse af art. 6 bis i bernerkonventionen, jfr. Knoph s. 153— 54 med note 1. Den svenske forfatterlovs § 16 tager lige så lidt som loven om kunstværker § 11 direkte stilling til spørgsmålet, værket må ikke ændres i videre omfang end det nødvendiggøres ifl. § 16 af over- dragelsens formål og ifl. § 11 af den ved gengivelsen anvendte fremgangsmåde. Men henblik på forfatterlovens § 16 siger Ulf v. Konow s. 92: „Då paragrafens bestämmelser enligt sin natur åro av dispositiv art, finnes icke något hinder för att overlåtaren gent emot förvärvaren alldeles avstår från bestämmanderätten i nu nämnda henseender,“ jfr. ligeledes Eberstein s. 151— 52. Det kan bemærkes, at man ved ændringslovene af 24. april 1931 ikke af hensyn til bernerkonventionens art. 6 bis gav yderligere regler om respektretten, hvorimod begge love fik regler om faderskabsretten, se § 16, stk. 2, hvorefter ophavsmandens navn (eller „diktad namn“ ) skal angives ved mangfoldiggørelse af værket (om grun- dene til denne begrænsning se Lagrådets bemærkninger hos Ulf v. Konow s. 93) og § 11, stk. 2, hvorefter kunstneren kan kræve, at hans navn angives på gengivelsen af værket. Efter Eberstein s. 161— 62 kan ophavsmanden i erhververens interesse afstå fra sin ret til at nævnes som værkets forfatter1). 30. Hvad angår retten til at hævde sit navn som ophavsmand i forbindelse med værket, faderskabsretten, må det for dansk rets vedk. antages, at den principielt er uafhændelig. Faderskabsretten er en faderskabspligt i den forstand, at ophavsmanden ikke gyl- dig kan fraskrive sig sin ret til at nævnes i eller på værket eller i forbindelse med dettes offentlige fremførelse. End mindre kan han forpligte sig til at skyde værket ind under en anden. Ophavsman- den kan overdrage værket til offentliggørelse anonymt eller pseudo- nymt, men han kan ikke bindende overdrage en anden ret til of- fentliggørelse af værket under eget navn, jfr. hertil norske mot. s. 44 og Eberstein anf. sted. Det siges i de norske mot., at ophavs- manden let gennem retshandler kan komme i situationer, hvor hans interesse som kunstner tager skade. „Således kan det hende, at en forfatter eller kunstner har overdradd en anden ophavsret- *) Eberstein siger s. 162: „En annan sak är alt ett avtal, varigenom forfatta- ren medgivit en annan person alt i sitt namn ulgiva forfattarens verk komm er i strid med såval ur auklorsrältsliga som ur andra hänsyn viktiga inlressen.“