- Project Runeberg -  Forlagsretten /
64

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Overdragelse af ophavsret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 overdrages til andre“ . Dommens resultat passer på det pådømte tilfælde, hvor der alene forelå overdragelse af „ejendomsretten“ . Men dommen behøvede blot at sige, at de nævnte rettigheder fak- tisk ikke var overført til erhververen gennem den skete overdra- gelse, den er for vidtrækkende, hvis den skal forstås derhen, at overdragelse, der udtrykkelig giver afkald på beskyttelsen efter § 9, stk. 4, jfr. § 27, stk. 7, altid skulle være uforbindende. 32. Ny lov. Udk. 1951 kap. III: „Ophavsrettens overgang til an- dre“ indeholder i §§ 25— 27 nogle almindelige bestemmelser ang. overdragelse af ophavsret. Hovedreglen er § 25, stk. 1, 1. pkt., der er i overensstemmelse med L. 33 § 9, stk. 1 og § 27, stk. 1. Det foreslås her: „Ophavsmanden kan helt eller delvis overdrage sin ret til at råde over værket.“ Redaktionen er dog mere fyldest- gørende end gældende lovs. En regel svarende til L. 33 § 9, stk. 2 foreslås ikke, men det har, se mot. s. 137, ikke været hensigten at ændre noget i det retsprincip, som denne regel er udtryk for. Da en delvis overdragelse selvsagt kun kan overføre den del af op- havsretten, den udtrykkelig omfatter, kan en sådan regel også undværes. Det er efter udkastet klart, at det er selve ophavsretten, retten til at råde over værket, som overføres til erhververen, ikke blot en ret til udøvelse. Men der er kun tale om den råden, som falder ind under § 2, altså ophavsrettens økonomiske beføjelser. De ideelle rettigheder falder ikke ind under bestemmelsen, jfr. herom udk. § 3, stk. 3. Som et nyt 2. pkt. foreslås: „Overdragelse af et eksemplar ind- befatter ikke ophavsretten.“ Reglen skal erstatte og supplere L. 33 § 27, stk. 2, 1. pkt., der imidlertid kun taler om „selve kunstvær- ket“ . Reglen er kun udtryk for noget selvfølgeligt, og den kan derfor undværes. Reglen er vel medtaget af hensyn til det tilfælde, hvor værket kun foreligger i et eksemplar, originalen. „Også her beholder ophavsmanden enhver ophavsret til værket, medmindre andet er aftalt eller dog må siges at ligge som en naturlig forud- sætning i aftalen om overdragelse af eksemplaret,“ mot. s. 137. Der nævnes ikke eksempler på tilfælde, hvor ophavsrettens over- gang ligger som en naturlig forudsætning for aftalen. Og sådanne er også sjældne. Køber en kunstforlægger, en porcellænsfabrik, en reproduktionsanstalt, et maleri eller en skulptur med reproduktion af samme for øje, er det næppe tænkeligt, at erhververen ikke sik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free