65 rer sig reproduktionsret. Det er jo i første række denne ret, han vil erhverve og betale for. Gør han ikke det, bør han ikke bagefter høres med, at det var en „naturlig forudsætning“ for aftalen, at han fik sådan ret. Portrætbestilleren erhverver ikke ophavsret med overdragelsen af portrættet, ejheller den, der lader et byg- ningsværk opføre efter bestilte tegninger. Køber postvæsenet der- imod forslag til nye frimærker, så er det klart, at ophavsretten må gå over i det omfang, som er nødvendigt til fyldestgørelse af postvæsenets interesser. Her er ingen anden mening med overdra- gelsen tænkelig end den, at værket skal udnyttes i reproduktions- øjemed. Foreligger flere eksemplarer fx. ved udgivelse af en bog, er det klart, at køb af et eksemplar ikke giver erhververen ret til at frem- stille flere eksemplarer, men heller ikke andre af ophavsrettens be- føjelser, fx. ret til offentlig fremførelse ved oplæsning går over. Det siges i § 25, stk. 2: „En overdragelse kan heller ikke rets- gyldig omfatte senere udvidelser af ophavsretten ved lov eller som følge af overenskomst med fremmed stat.“ Af sproglige og logiske grunde bør ordet „heller“ stryges, således som sket i den norske tekst. Det finske udkast medtager ikke reglen. Der kan ikke slut- tes modsætningsvis fra reglen til udvidelser som følge af nye tekniske fremskridt. Som ovenfor anført tiltrænges her en lovord- ning til beskyttelse af ophavsmanden. Det fremgår af mot. s. 138, at kommissionen har overvejet at medtage tilfælde, hvor nye mangfoldiggørelses- eller offentliggørelsesmidler tages i brug. „Man har imidlertid fundet, at det i mangfoldige tilfælde vil være over- ordentlig svært at dømme om, hvorvidt et sådant middel kan siges at være nyt, eller om det kun er en videreførelse af en i for- vejen eksisterende måde at råde over de beskyttede værker på“ , og man har derfor ment på dette område at måtte nøjes med at henvise til udkastets § 27, således at der i hvert enkelt tilfælde må finde en konkret bedømmelse sted med hensyn til, hvorvidt kontrakten med dette indhold kan siges at være rimelig eller ej. Rent bortset fra, at man ikke bør indføre en regel som udka- stets § 27, hvortil henvises — nærmere herom nedenfor — går kommissionen blot udenom det foreliggende spørgsmål. Teknikens udvikling hidtil har vist, at man indenfor ophavsretten gang på gang har stået overfor nye økonomiske muligheder som følge af ny teknik. Og der er ikke tvivl om, at man også i fremtiden vil F orlagsretten 5