105 nicht in Betracht, der Verleger darf sich nicht zum Beurteiler des Werkes aufwerken, und die literarische Kritik kann nicht die ju- ristischen Folgen des Verlagsgeschäfts berühren. Etwas andres müsste gelten, wenn das Werk den Voraussetzungen nicht ent- spräche, welche man, nicht an Güte des Werkes, sondern an die Ausgabefähigkeit überhaupt stellt.“ I sagen U. 1944.752 H., der drejede sig om udgivelse af et dansk-system for folkeskolen, hvis bærende idé var at samle danskundervisningens forskellige led i en enkelt bog for hvert alderstrin, hævede forlæggeren, efter at 1. bind var udkommet og 2. bind sat, kontrakten, idet han gjorde gældende, at ophavsmanden ikke magtede opgaven. Han fik ikke medhold heri. Se endvidere dom i D’a 1940 s. 33, hvor forlæg- geren nægtes ret til at hæve kontrakten p. gr. a. mangler i hen- seende til værkets ortografi og stil, og dom Ufita 1930 s. 201, hvor fejl og mangler i en biografi ikke var tilstrækkelige til at fritage for- læggeren fra hans pligt til udgivelse. Visse positive krav kan stil- les. Forlæggeren kan forlange, at han får manuskript til et værk af den art, aftalen vedrører J), og at værket overhovedet er anven- deligt til det formål, det skal tjene, jfr. Grundtvig s. 113, samt at værket er fuldstændigt. For illustrerede værker må illustratio- nerne være sat i det rette forhold til teksten, og de må særlig ved videnskabelige og tekniske værker være fagligt rigtige. En over- ; sættelse kan være så ringe, at forlæggeren er berettiget til at kas- sere den. J. Kohler nægter „Ausgabefähigkeit“ „bei einer Uebersetz- ung in eine allgemein bekannte Sprache, die so schlecht ist, dass sie nicht als schlechte Uebersetzung sondern als gar keine Ueber- setzung bezeichnet werden muss“ . En ordret oversættelse af et skønlitterært værk kan ikke udgives. Er oversættelsen fuld af fejl, bør den afvises af forlæggeren. For kunstværkers vedk. må kræ- ves, at støbning eller anden forudsat reproduktion kan ske. For- læggeren har sit ansvar overfor køberne. Han skal sprede værket, arbejde for dets salg i videst muligt omfang indenfor den køber- kreds, værket henvender sig til, men så må værket også opfylde de her nævnte mindstekrav. Det må anbefales i kontrakter om værker, der først skal skrives, at anføre visse krav, som skal opfyldes. For skolebøgers vedkom- *) Forlæggeren er ikke forpligtet til at lade sig nøje med „die Lieferung eines aliud d.h. eines anderen als des vereinbarten W erks hinzunehmen“ , Runqe s. 465.