106 mende kan der tages forbehold om, at bogen i omfang og indhold skal svare til det klassetrin, hvor den skal benyttes. Tidligere kunne anbefaling af undervisningsministeriets skolebogsudvalg be- tinges, men dette er ikke længere muligt. Børnebøger må svare til det forudsatte alderstrin1). For videnskabelige værkers vedkom- mende vil væsentlige fejl kunne give forlæggeren ret til at nægte offentliggørelse (hæve). En kogebogs opskrifter må kunne følges, uden at de varer, der benyttes, ødelægges. En mode- eller sybog må både i tekst og illustrationer være å jour, svare til, hvad tiden kræver o. s. v. Bedst er det som sagt i forlagskontrakten at præci- sere, hvad forlæggeren vil lægge vægt på. Men er dette ikke sket, må forlæggeren dog som nævnt kunne kræve, at værket svarer til, hvad man har kontraheret om. Manuskriptet må altså fyldestgøre, hvad der er betinget i kontrakten om værkets indhold, og hvad der er forudsat. I sagen U. 1946.834 H. blev det, bl. a. under henvisning til af- givne skønserklæringer, antaget, at forlæggerens indvendinger mod ophavsmandens tekst til nogle børnemalebøger var uberettigede. Efter det foreliggende var der ejheller anledning til tvivl om, at ophavsmanden — der indtog en anerkendt position med doku- menterede evner som børnebogsforfatter — havde leveret et brug- bart manuskript, hvortil kom, at han erklærede sig villig til at foretage de rettelser, som skønsmændene havde anset for rimelige. Iøvrigt finder til begge parters gavn ofte et samarbejde sted, idet forlæggeren med sine sagkyndige konsulenters indsats virker med til at bestemme værkets endelige skikkelse. Også her viser det sig, at forlagsforholdet er udtryk for et gensidigt tillidsforhold, som begge parter må svare til, dette er med føje fremhævet i dissen- serne ved lands- og højesteret til den nysnævnte dom. Drejer det sig om et af forlæggeren bestilt værk, der er plan- lagt af forlæggeren, må ophavsmanden følge de anvisninger og krav, der er stillet fra forlæggerens side. 53. Manuskriptets levering. Tidsfrister. Når kontrakt sluttes om et værk, som endnu ikke er kommet til eksistens, vil der ofte blive fastsat en frist, inden hvilken værket skal være færdigt og manu- skript overleveret. Overholdes fristen ikke, kan forlæggeren ikke uden videre påberåbe sig misligholdelse af aftalen. Ophavsman- dens skabende virksomhed er afhængig af en række faktorer, hans *) Jfr. skønserklæringen i den nedennævnte U. 1946.834 (837) H.