109 hos ophavsmanden. Anden aftale kan træffes, jfr. § 29, se bet. 1925 s. 68. Det siges her: „Det er bare for å sætte forleggeren istand til mangfoldiggjørelse, at ophavsmannen har denne plikt, og det er derfor ingensomhelst grunn til at eiendomsretten til original- eksemplaret eller til manuskriptet skal gå over på forleggeren, hvis dette ikke er udtrykkelig avtalt. — Efter hvad komitéen har bragt i erfaring synes det imidlertid ved reproduksjon efter kunst- verker iallfald i visse tilfelle, å ha gjort sig en viss tvivl gjeldende, og man har derfor fundet det riktig å udtale setningen i alminde- lig form.“ I ældre tid har man regnet med en stiltiende overførelse af ejendomsret sammen med reproduktionsret. Loven tvinger nu parterne til udtrykkelig fastsættelse af retsforholdet, idet for dansk rets vedk. L. 33 § 27, stk. 2 fastslår, at overdragelse af kunstvær- ket ikke indbefatter reproduktionsret, medens overdragelse af re- produktionsret ifl. § 27, stk. 5 ikke indbefatter ejendomsret til kunstværket. Ansvarlig for manuskriptets undergang kan både forlægger og —■i henh. til aim. erstatningsregler — andre, fx. bog- trykkeren, være. I sagen U. 1919.404 havde forlaget videregivet manuskriptet til en politisk pjece til trykning. Forlaget havde dog, efter at prisen for trykning var opgivet, ikke trods gentagne opfor- dringer gjort bestilling, hvorefter manuskriptet, der ikke blev af- hentet af forlaget, blev tilintetgjort. Herfor var trykkeriet erstat- ningspligtig overfor ophavsmanden. N. F. '§ 5, stk. 3 siger: „Ma- nuskriptet forbliver forfatterens ejendom.“ Har ophavsmanden medsendt originale tegninger, træsnit eller lign. til illustration af teksten, gælder det samme. Tegneren, der på bestilling leverer tegninger til dagblade, har krav på origina- lens tilbagesendelse. Klichéer, der bekostes af forlæggeren, er den- nes ejendom, men må selvsagt ikke udnyttes på anden måde end ved offentliggørelse i værket (nye oplag). Leveres manuskriptet ikke, kan forlæggeren fremtvinge leve- ringen med sædvanlige retsmidler overfor retsstridig undladelse, jfr. Ophavsretten s. 226. Forlæggeren er imidlertid som nævnt ikke ejer af manuskriptet og kan ikke på grundlag af forlagskontrak- ten anvende umiddelbar fogedforretning for at opnå besiddelse af dette. Derimod kan han ved forbud hindre værkets offentliggørelse ved ophavsmanden eller andre. Grundtvig siger s. 137: „Der kan naturligvis heller ikke være tvivl om, at den, til hvem forfatteren har overdraget retten til offentliggørelse af værket, kan ... ved fo-