110 geden lade sig indsætte i besiddelsen af dette og derefter offentlig- gøre dette.“ Herved overses, at ophavsmanden har krav på almin- delig rettergang til afgørelse af den opståede tvist. Denne egner sig ikke til afgørelse ved fogedretten, særlig under hensyn til ophavs- mandens muligt berettigede interesse i at foretage ændringer i ma- nuskriptet eller i nu at hindre offentliggørelsen på grund af for- andrede forhold1). Anerkender ophavsmanden, at manuskriptet er færdigt, og at der ikke foreligger hindringer af den nysnævnte art, må forlæggeren dog kunne opnå besiddelse gennem fogedfor- retning enten hos ophavsmanden eller den tredjemand, fx. en an- den forlægger, som er i besiddelse af det. 54. Værkets omfang. Hvis manuskriptet, når det drejer sig om et bestilt værk, overskrider den aftalte størrelse (arkantal) væsent- ligt, kan forlæggeren hæve kontrakten, altså nægte udgivelsen. Vælger han at udgive værket, må honorar i mangel af anden aftale svares for hele værket, når dette honoreres pr. ark. Ved samler- værker, leksika m. m. opstår erfaringsmæssigt særlig fare for over- skridelser, der kan blive katastrofale for forlæggeren, såfremt denne har bundet sig overfor køberne (abonnenter) til et vist an- tal bind (konversationsleksika m. v.) og dette bindantal overskri- des. I sagen U. 1930.329, der drejede sig om levering af Salmon- sens Konversationsleksikon, havde køberen, da der var udkommet 13 bind af værket, købt dette „til gammel pris 700 kr.“, idet der i slutsedlen blev tilføjet „20 bind“ . Værket blev på 25 bind (gl. pris 35 kr. pr. bind), og da køberen nægtede at betale mere end 700 kr., anlagde boghandleren sag med påstand om betaling af de sidste 5 bind å 35 kr. pr. bind. Han fik dog ikke medhold heri, idet lands- retten særlig udtalte, at det måtte være sælgerens sag at tage for- behold om yderligere betaling i tilfælde af overskridelse af det an- givne bindantal. Såfremt forlaget i sit salgsprospekt vedr. sådanne samlerværker angiver et bestemt antal bind eller en maksimums- grænse for bindantallet, er det bundet herved og må tage tabet. *) Ifl. Jean Rault p. 238 gælder, når kontrakten vedrører et afsluttet værk, eller ophavsmanden har erklæret værket for færdigt, „que l’cditeur puisse saisir l’original entre les mains d’une tierce personne, de l’auteur lui-méme ou de ses héretiers. L’exercice du droit m oral de l’auteur ne pourrait faire échec å cette mesure que dans les circonstances souverainement arbitrées par les tribunaux, ou l’auteur pourrait invoquer un m otif legitime de refus. Telle serait par ex- ample, la découverte postérieure d’un procede, d’une invention enlevant tout intérét å l’ouvrage ou méme infirmant les doctrines, qui y sont exprimées“ .