- Project Runeberg -  Forlagsretten /
115

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ophavsmandens ansvar for værket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kapitel VI Ophavsmandens ansvar for værket. 57. At ophavsmanden har ansvaret for sit værk, dettes form og indhold fremhæves i ophavsretslitteraturen først og fremmest som udtryk for, at værket er hans, og at han derfor må være enebestem- mende om, hvorvidt og på hvilken måde værket skal offentliggøres. Der tænkes herved i første række på, at offentliggørelsen vil ud- sætte ophavsmanden for kritik. Kritiken falder under hensyn til det gensidige afhængighedsforhold mellem parterne også tilbage på forlæggeren, men dette er i denne forbindelse noget sekundært. For- læggeren har jo antaget værket til udgivelse, og han har derved overtaget den risiko, som for forlæggeren er forbundet med offent- liggørelsen. Derimod får spørgsmålet om ansvar en særlig karakter, når værket har et retsstridigt indhold. Må dette statueres, kan der blive tale om ansvar dels i forhold til tredjemand dels det offentlige dels forlæggeren. Det vil være praktisk her at sondre mellem visse ho- vedtilfælde, idet retsstridigheden selvsagt iøvrigt må bedømmes rent konkret. De tilfælde, der er anledning til at tage frem, er: I. Benyttelse af tredjemands navn i litterære, dramatiske, filmiske og lignende arbejder. II. Offentliggørelse af tredjemands billede i de samme værker. III. Benyttelse i de nævnte fremstillinger af tredjemand som „levende model“ ( „nøgleromaner“). IV. Benyt- telse af dagliglivets „faits divers“, forbrydelser eller andre tildra- gelser som stof for værker af nævnte art, hvorved tredjemand er med i handlingsforløbet. V. Ansvar for strafbare handlinger reali- seret i værket og VI. Ophavsmandens ansvar overfor forlæggeren i anledning af værkets retsstridighed. Kan ophavsmanden ved forbehold frigøre sig for det med offent- liggørelsen forbundne ansvar? Undertiden ses et værk offentlig- 8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free