Kapitel VI Ophavsmandens ansvar for værket. 57. At ophavsmanden har ansvaret for sit værk, dettes form og indhold fremhæves i ophavsretslitteraturen først og fremmest som udtryk for, at værket er hans, og at han derfor må være enebestem- mende om, hvorvidt og på hvilken måde værket skal offentliggøres. Der tænkes herved i første række på, at offentliggørelsen vil ud- sætte ophavsmanden for kritik. Kritiken falder under hensyn til det gensidige afhængighedsforhold mellem parterne også tilbage på forlæggeren, men dette er i denne forbindelse noget sekundært. For- læggeren har jo antaget værket til udgivelse, og han har derved overtaget den risiko, som for forlæggeren er forbundet med offent- liggørelsen. Derimod får spørgsmålet om ansvar en særlig karakter, når værket har et retsstridigt indhold. Må dette statueres, kan der blive tale om ansvar dels i forhold til tredjemand dels det offentlige dels forlæggeren. Det vil være praktisk her at sondre mellem visse ho- vedtilfælde, idet retsstridigheden selvsagt iøvrigt må bedømmes rent konkret. De tilfælde, der er anledning til at tage frem, er: I. Benyttelse af tredjemands navn i litterære, dramatiske, filmiske og lignende arbejder. II. Offentliggørelse af tredjemands billede i de samme værker. III. Benyttelse i de nævnte fremstillinger af tredjemand som „levende model“ ( „nøgleromaner“). IV. Benyt- telse af dagliglivets „faits divers“, forbrydelser eller andre tildra- gelser som stof for værker af nævnte art, hvorved tredjemand er med i handlingsforløbet. V. Ansvar for strafbare handlinger reali- seret i værket og VI. Ophavsmandens ansvar overfor forlæggeren i anledning af værkets retsstridighed. Kan ophavsmanden ved forbehold frigøre sig for det med offent- liggørelsen forbundne ansvar? Undertiden ses et værk offentlig- 8*