116 gjort med angivelsen: „Trykt som manuskript“ . Dette forbehold kan ikke have nogen betydning for ophavsmandens ansvar overfor tredjemand, forlægger eller det offentlige. Egentlig retlig betyd- ning har det heller ikke iøvrigt. Runge udtaler I s. 74: „Dies (Als Manuskript gedruckt) bedeutet, dass ein derart bezeichnetes Werk nicht als erschienen oder veröffentlicht betrachtet werden soll, so dass aus der Bekanntgabe an einen bestimmten, meist eng be- grenzten Personenkreis und der erfolgten Drucklegung keine Fol- gerungen geknüpft werden sollen, die sich sonst nach dem LUG. für ein erschienenes Werk ergeben würden, z. B. bezüglich der freien Werknutzung im Entlehnungsrecht.“ Dette kan næppe antages. Afgørende må være, om værket med det nævnte forbehold er offentliggjort. Er dette tilfældet, navnlig når det fås til købs i bog- handelen, hjælper forbeholdet ikke, og lånerettighederne gælder ganske som ellers. Den eneste betydning, der kan tillægges for- beholdet, er af moralsk art. Ophavsmanden tilkendegiver overfor kritiken, at værket er udtryk for hans foreløbige opfattelse, og at det ikke ønskes anmeldt, jfr. hertil Hillig II s. 242— 43. 58. Ad I. I denne forbindelse må først fremhæves, at beskyttelse for navnet i det omfang, den nu måtte foreligge, principielt er en beskyttelse for navnet som sådant uden hensyn til, om der iøvrigt i den litterære eller kunstneriske frembringelse foreligger forsøg på at benytte levende model og skildre navnets bærer eller begiven- heder i hans liv. Som det fremgår af det følgende, er den faktiske chance for, at personen i bog, hørespil, skuespil, revue, film o. s. v. sættes i forbindelse med en bestemt bærer af navnet dog ikke uden betydning. Borum udtaler i sin personret s. 9 om dette spørgsmål, at en person, hvis navn er benyttet som betegnelse for en romanfigur eller en person i et skuespil, et hørespil eller en film, må kunne få domstolenes beskyttelse herimod, forsåvidt navnet er brugt på en sådan måde, at det med rimelighed kan sættes i forbindelse med en levende person, der bærer dette navn. Noget mere vidtgående er Ib Lunøe: Dansk Personnavneret 1944 s. 144. Domspraksis synes på dette område stort set at følge den retningslinje, som Borum har angivet. Under sagen U. 1944.183 påstod 2 brødre Statsradio- fonien kendt uberettiget til at udsende et hørespil, hvori der fore- kom en person, der havde samme navn som deres afdøde fader Jørgen Lund, på en sådan måde, at det kunne fremkalde forestil-