117 lingsforbindelse med deres fader. De fik ikke medhold. Landsretten begrundede sin afgørelse med, at navnet Jørgen Lund hverken i sine enkelte led eller i sin sammensætning er særlig karakteristisk, at ligheden mellem afdøde og den i hørespillet indlagte person ikke var særlig stor, hvorved bemærkes, at afdøde ved sin død i 1941 var 67 år gammel, medens personen i hørespillet var 30 år, samt at afdøde overfor offentligheden måtte antages at være mere kendt som skuespiller end som maler. I hørespillet var Jørgen Lund kunstmaler. Endelig lagdes der vægt på, at den lighed, der eventuelt måtte findes, uomtvistet var fremkommet ganske tilfæl- digt og utilsigtet. Sagen U. 1946.456 drejede sig om, at en skuespiller Poul Stripp under indstuderingen af en film blev opmærksom på, at hans efter- navn anvendtes som betegnelse for en af personerne i filmen. Han nedlagde straks indsigelse. Da filmen var færdig, viste det sig, at hans navn alligevel blev benyttet. Han fik medhold i sin påstand om, at filmselskabet skulle ophøre med at benytte hans navn i filmen. Retten udtalte, at hans navn var tilstrækkeligt individua- liseret til, at hans henvendelse i sin tid burde have været respek- teret, særlig når hensyn toges til, at personen i filmen var en ko- misk figur. Dommens begrundelse er dog ikke synderlig klar, og videregående slutninger kan næppe drages af den. I denne forbin- delse kan endnu nævnes et tilfælde, som ikke kom frem til doms- afgørelse. På grundlag af forfatteren Soyas skuespil fra 1940 „Brudstykker af et Mønster“ optoges en film kaldet „Soldaten og Jenny“ . Såvel i skuespillet som på filmen bærer en af filmens per- soner navnet højesteretssagfører Richter. Højesteretssagfører E. Richter, København, som i 1942 var blevet højesteretssagfører, og som er den eneste højesteretssagfører her i landet, der bærer navnet Richter, forlangte navnet fjernet fra filmen, der på det tidspunkt var færdig. Kravet blev imødekommet uden retssag. Af de foreliggende domme ses, at domstolene giver beskyttelse ud fra et konkret skøn over, hvorvidt anvendelsen af navnet leder tanken hen på en eksisterende person. Dette vil være tilfældet, dels hvor navnet eventuelt kombineret med stillingsangivelse er særlig karakteristisk, idet det kun i det faktiske liv bæres af en enkelt eller enkelte personer, dels hvis et i og for sig ikke særlig karak- teristisk navn leder tanken hen på eksisterende personer, ved at der i værket forekommer andre momenter, som sammen med nav-