118 net peger i retning af en bestemt eller bestemte personer. Dette blev som nævnt ikke antaget med navnet Jørgen Lund. I Stripp sagen var det oplyst, at der ifølge telefonbogen var 9 personer, der på dette tidspunkt bar navnet Stripp. Der forelå intet om, at figu- ren i filmen iøvrigt ville henlede tanken på skuespilleren Poul Stripp. Dommens resultat er sikkert væsentligt begrundet i, at Stripp havde nedlagt indsigelse, forinden filmen blev optaget, så- ledes at man nemt kunne have imødekommet hans ønske om ikke at benytte hans navn, hvorfor der var særlig grund til at være streng og reagere mod filmselskabets handlemåde. 59. Ad II. Angående privatbilledets beskyttelse, hvorved forstås en persons ret til at modsætte sig, at hans billede enten som portræt eller i forbindelse med et vist handlingsforløb gengives offentligt i presse, film, revue, skuespil, bog, må det antages, at man ikke på straffelovens regler om privatlivets fred kan opstille noget almindeligt forbud imod at offentliggøre billeder af personer. Der skal, for at en sådan offentliggørelse kan være retstridig, fore- ligge særlige omstændigheder, som gør offentliggørelse af et bil- lede til et væsentligt indgreb. Spørgsmålet har nogle gange fore- ligget til afgørelse i dansk retspraksis. Sagen U. 1916.729 drejede sig om et tilfælde, hvor en lille pige havde været forsvundet i flere dage og eftersøgt af politiet. Tidligt en morgen fik faderen besked om, at hun var fundet og indbragt til et hospital. Uden at klæde sig ordentligt på eller gøre toilette cyklede han straks derud. Nogle journalister fra et blad var også kommet til stede. De spurgte fa- deren, om de måtte fotografere barnet, hvilket han afslog. Da han ville forlade hospitalet igen, var der en af pressefotograferne, der tog et billede af ham. Da faderen opdagede det, forlangte han pladen udleveret. Fotografen nægtede dette, hvorefter faderen tog fotografiapparatet og slyngede det i jorden. Pladen var iøvrigt for- inden taget ud af apparatet, men billedet bragtes ikke af bladet, der i stedet anlagde sag mod faderen til erstatning af det ødelagte apparat. Ved dommen blev den pågældende frifundet. Det hedder i dommen, at han „truedes af et retstridigt indgreb i sit privatlivs fred“, og at han, når anmodningen om udlevering ikke blev efter- kommet, måtte anses at have ret til på den skete måde at søge at afværge det „ved fotograferingen forberedte retsbrud“ . En utrykt byretsdom fra 1937 statuerede, at det var en strafbar krænkelse af privatlivets fred at fotografere en mand, der som