120 fra en tid, da han boede til leje hos sagsøgeren, men han gjorde gældende, at benyttelsen ikke gik ud over den grænse, indenfor hvilken man er berettiget til at tage sit stof til et æstetisk arbejde, og han benægtede navnlig, at den i fortællingen forekommende urtekræmmer skulle være en skildring af sagsøgeren. Forfatteren blev frifundet med den begrundelse, at han ikke på en for offent- ligheden kendelig måde havde henpeget på sagsøgeren som den, hvis personlige og huslige forhold blev fremstillet for læseren. Bogen kunne derfor ikke anses for at være en strafbar krænkelse af sagsøgerens privatlivs fred. I den anden sag, U. 1943.666, havde en forfatterinde, der var gift med en forlægger, udgivet en bog kaldet „Søster Ada’s barm- hjertighed“ . I bogen var skildret en sygeplejerske, der kommer i huset hos en meget velhavende skibsreder, som var enkemand og havde voksne børn. Skibsrederen, der følte sig ensom, blev inter- esseret i den unge kvinde, hvilket gav anledning til en familie- strid med hans voksne børn. Foromtalen af bogen havde til en vis grad stemplet den som nøgleroman, og det kunne heller ikke be- strides, at i hvert fald et af emnerne i bogen var hentet direkte fra en familiestrid i forfatterindens hjem, idet hendes far, der var skibsreder, efter forfatterindens mors død havde giftet sig med en kvinde ved navn Ida, der kom i huset hos ham under moderens sygdom, hvilket havde givet anledning til strid mellem forfatter- inden og hendes far. Forfatterindens far søgte at nedlægge foged- forbud mod bogens udgivelse, men fik ikke medhold, hverken i fogedretten eller i landsretten. For landsretten var indhentet en sagkyndig erklæring, hvorefter romanen i enhver henseende frem- bød de regulære træk af en digtet og gennemkomponeret episk skildring altså et fiktionsværk uden nøgleromanens karakteristiske træk. Retten statuerede, at skildringerne i bogen, der utvivlsomt i et vist omfang var hentet fra virkelige oplevelser, ikke indeholdt nogen ærefornærmelse eller krænkelse af privatlivets fred. Man må af disse domme slutte, at hvis skildringen bliver så nærgående, at den frie kunstneriske bearbejdelse af stoffet træder i baggrunden for det formål at bringe til offentlighedens kundskab en skildring af rent private, huslige forhold på en sådan måde, at identiteten vil stå i hvert fald en vis større kreds klart, er forholdet uretmæssigt, men ikke ellers. Men skildringen kan foretages på en sådan måde i henseende til fri kunstnerisk bearbejdelse, at den