128 om svensk rets stilling til udgivelsespligten, som før loven af 1931 var fast antaget i praksis. Det anføres af Hedfeldt s. 237, at for- læggerens pligt til inden en vis frist at udgive værk, hvortil han har erhvervet forlagsret, i henhold til nævnte lovs forarbejder, er en væsentlig side af forlæggerens forpligtelser i henhold til forlags- kontrakten „och med stadgandet åsyftades att fastslå denne grund- sats. Detta lagstiftarens syfte kan dock icke sägas ha blivit för- verkligat. Bestämmelsen stadgar endast en rätt for författaren att fråntråda avtalet och att trots detta behålla mottaget honorar eller förskott darå. På detta stadgande enbart kan han icke grunda ett anspråk på at förläggaren skall fullgöra avtalet eller genom skade- stånd ersätta den skada han vållar genom at icke fullgöra det. Motiveringen tili lagändringen är oklar och motsägande ........“ Det er åbenbart, at hvad her anføres om den svenske lov af 1931 er rigtigt, og det er åbenbart, at hverken motiverne til den svenske lov eller Dansk bet. 1931 har magtet at skabe klarhed. Grunden er den, at man sammenblander 2 forskellige forhold: udgivelses- pligt og generhvervelse af den overdragne forlagsret, for dansk ret kommer hertil, at man ikke med hensyn til udgivelsespligt sondrer mellem udgivelse for første gang og genudgivelse, skønt det her drejer sig om 2 situationer, der er vidt forskellige og kræver en forskellig behandling. Det må beklages, at heller ikke det nordiske lovforslag har sondret klart her, jfr. nedenfor. N. F. giver for sit område mere hensigtsmæssige regler end L. 33 § 9. Ifølge N. F. § 1 overdrages forlæggeren eneret „til på dansk at fremstille og udgive i bogform“, og det siges i §’ens sidste stk.: „Forlæggeren forpligter sig på sin side til at udgive værket inden- for rimelig tid og til på sædvanlig måde at sørge for dets udbre- delse . . .. “ Her er pligten til at udgive værket klart fastslået, og det stemmer hermed, at der i N. F. § 7 hjemles erstatningspligt for misligholdelse foruden forlagsrettens tilbagegang: „Er værket ikke udgivet senest 18 måneder efter, at forfatteren har leveret det fuld- stændige manuskript, har forfatteren ret til at hæve denne aftale. Forlagsretten går herved tilbage til forfatteren, og denne er beret- tiget til at beholde, hvad han allerede har modtaget som honorar for værket. Er der gennem forsinkelsen tilføjet forfatteren skade, som ikke dækkes af det modtagne honorar, er han desuden be- rettiget til erstatning.“ Pligten til at udgive værket er iøvrigt et