139 fatter dette oplag. Ellers må forlæggeren bestemme, om han vil udgive nyt oplag. 70. Trykkeriseddel. Under hensyn til honorarfastsættelsen har ophavsmanden som regel interesse i at kende det nøjagtige antal af trykte eksemplarer. Bliver oplaget udsolgt, vil overskudseksem- plarer, der ikke er anvendt til de ovennævnte formål, kunne indgå i boghandelen, idet der beregnes sædvanligt honorar for disse eks- emplarer, jfr. N. F. § 8, stk. 1. For at muliggøre ophavsmanden kontrol må han have indseende med antallet af eksemplarer og disses anvendelse. N. F. § 11, stk. 1 bestemmer derfor: „Umiddel- bart efter trykningen af hvert oplag skal forlæggeren uopfordret tilstille forfatteren en af trykkeriets leder udfærdiget opgørelse om oplagets størrelse“ , såkaldt trykkeriseddel. Denne er altså trykke- rens erklæring om det samlede antal trykte eksemplarer, som er fremstillet i vedkommende oplag. Trykkeriseddelens angivelse af antallet af trykte eksemplarer danner udgangspunkt for regnskabs- opgørelsen mellem parterne. 71. Under hensyn til, at terminologien ikke har været fast, er det af betydning, at N. F. § 9 nu giver en bestemmelse af begrebet „oplag“ . Herved forstås, hvad forlæggeren på een gang lader trykke af værket jfr. også udk. 1951 § 32, stk. 2. Hedfeldt spørger anf. sted s. 232: „Vad menas till en början med „tryck“ ? I 1949 års svenska tryckfrihetsförordning avses med „tryckt skrift“ endast sådant som frambragts i tryckpress, således bland annat ej vad som utförts genom duplicering (stencilering) ljuskopiering eller fotografi. Skålet tili denna begränsning är fram- förallt, att med de señare metoderna endast mera begränsade upp- lagar kunna framstållas, varför de icke åro lika effektive sprid- ningsmedel som trycket. Samma skål kunde synas vare av vikt aven i förlagsrätten, eftersom förlagsavtal av betydelse torde slutas endast med tanke på mera effektiva reproduktionsmetoder. Men frågan kommer i annat låge, om bestämmelserna skola innefatta även förläggande av verk av måleri, teckning, grafik och skulptur. Där är ofta fråga om betydligt mindre upplagor, och i stållet kan det mera hantverksmåssiga i metoden vara till båtnad for resul- tatet.“ Forfatteren bemærker med rette, at den ofte benyttede frem- gangsmåde, hvor reproduktioner fremstilles ved tryk med en kliché, som er tilvejebragt ad fotografisk vej, går ind under hoved- reglen, sådan mangfoldiggørelse sker ved tryk. Som bekendt frem-