140 stilles bøger ofte ved benyttelse af denne teknik. Iøvrigt må det til det anførte bemærkes, at andre loves begreb om tryk eller trykt skrift er uden betydning for forlagsretten. Indenfor denne må man holde sig til tidens teknik i forlagsvirksomhed. Derfor er det også rigtigt, når udk. 1951 i § 32, stk. 2 giver en rummeligere de- finition: Ved oplag forstås de eksemplarer, som forlæggeren frem- stiller på een gang. Og derfor kan man ej heller tiltræde den kri- tik, som denne forfatter anf. sted s. 238— 39 retter mod det således bestemte begreb om „oplag“. Det siges: „ ............... detta begrepp år långtifrån klart och preciserat. I framställningen av en bok aro de olika leden — såsom tryckning av text, tryckning av illustra- tioner, bindning — ej altid füllt parallella; det kan därför vara vanskeligt nog att avgöra vad som blivit framställt „på en gång“ .“ Forfatteren forfølger ikke disse detailproblemer, men konkluderer „att begreppet upplaga i nutida förlagsverksamhet icke år så lätt att precisera som det måhånda varit för, och att man borde und- vika att dårå bygga våsentliga olikheter i förlagsavtalets rättsliga konsekvenser“ . Det bør bemærkes, at forfatteren fremsætter denne kritik under behandlingen af spørgsmålet om forlæggerens pligt til at udsende nyt oplag. Den fremførte kritik af begrebet oplag er næppe berettiget. Tværtimod må det antages, at man ved N. F. og udk. 1951 netop har fået fastlagt oplagets begreb på utvetydig måde og har fjer- net tidligere uklarhed *). Hverken forlagskontrakten eller lovforsla- 0 Allfeld bemærker III s. 39, at begrebet oplag indenfor boghandelen har ud- viklet sig på grundlag af „der Druck mit beweglichen Lettern“ . Her har man al- mindeligvis stadig taget det tilladte antal aftryk på een gang. „N icht selten aber lässt man den Satz nach Abzug einer gewissen Zahl von Exemplaren stehen und wenn statt der beweglichen Lettern, wie es nun häufig geschieht, Stereotypplat- ten, Zeilengiessmaschienen, Buchstabengiessmaschienen und andere dergl. V or- richtungen verwendet werden, so pflegt man immer nur je nach Bedarf Abzüge zu machen, die Auflage also nach und nach herzustellen. In dieser Hinsicht ist, wenn nichts anderes vereinbart ist, die Entscheidung völlig dem Verleger über- lassen. Damit hat sich aber der Begriff der Auflage gänzlich verändert, sozu- sagen verflüchtigt. Er fällt jetzt zusammen mit der Gesamtzahl der Abzüge, die der Verleger auf einmal herzustellen berechtigt ist.“ Det er netop denne usikker- hed, N. F. § 9, stk. 1 og udk. 1951 § 32, stk. 2 har ophævet, idet det ikke er fo r- læggerens berettigelse, men hvad han faktisk trykker på een gang, der er be- stemmende for begrebet oplag. Udgivelser til en anden pris og i en anden skikkelse af en del af et oplag, som allerede er placeret på markedet, betegnes bedst som særudgave, jfr. Univin s. 129.