141 get tager del i de tekniske detaljer under bogens fremstillingspro- ces, men holder sig til resultatet. Dette er muliggjort derved, at N. F. såvel som lovforslaget giver regler om trykkeriseddel, se oven- for om N. F. § 11, stk. 1 og lovforslagets § 35, stk. 1: Forlæggeren er pligtig at sende ophavsmanden skriftlig opgivelse fra trykkeriet eller den som ellers mangfoldiggør værket over antallet af frem- stillede eksemplarer. Oplaget er, hvad der i henhold hertil er frem- stillet, og om hvis anvendelse forlæggeren skylder ophavsmanden regnskab, se hertil danske mot. s. 149— 50 og norske mot. s. 22, hvor betydningen af reglernes ufravigelighed fremhæves. Når tryk- keriseddel er afgivet, ved man nøjagtig, hvad oplaget omfatter, og dette har væsentlig betydning allerede for første oplags vedk., se straks nedenfor. Optryk med samme sats betragtes som nyt oplag. I hvert nyt oplag skal anføres, hvilket oplag det drejer sig om eller det på- gældende oplags størrelse i forhold til det samlede trykantal. Den norske lov 6. juni 1930 § 25, 1. stk. bestemmer, at trykte værker skal være påført oplagsnummer, trykkeri, trykkested og trykkeår. Grafiske værker og trykte gengivelser af musikværker skal des- uden være forsynet med fortløbende nummer indenfor oplaget. Sådan fortløbende nummerering er iøvrigt kun sædvanlig ved bibliofiludgaver o. lign. Ved den herved skete bestemmelse af „oplaget“s begreb er for- udsat, at forlæggeren er forpligtet til for første oplags vedkom- mende faktisk at trykke det angivne antal eksemplarer under eet. Er det vedtaget i kontrakten, at værket skal udsendes i første op- lag i et antal af 4000 eksemplarer, kan forlæggeren ikke nøjes med at trykke 2000 eksemplarer og derefter lade satsen stå og se tiden an, om der m. a. o. er salgsmuligheder for 4000 eksemplarer. Det er forlæggerens pligt at skønne herom, før antallet fastsættes i kon- trakten, og det er hans risiko, om oplaget udsælges. Med hensyn til nye oplag beror antallet som nævnt på forlæggerens skøn, idet hans faglige viden og hans bedømmelse af de foreliggende salgs- muligheder og den omstændighed, at han løber risikoen, er af- gørende. 72. Forlæggerens salgspligt. Forlæggeren er pligtig ikke blot at mangfoldiggøre værket, men han er også pligtig at sælge (sprede) dette. Salgspligten er ved siden af pligten til mangfoldiggørelse for-