Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VIII. Vederlagspligten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
skabelige værker, der har påregnelig meget snævre afsætnings-
muligheder, for digtsamlinger, der ellers ikke vil kunne udgives
og for andre værker, der kun trykkes i et ringe oplag, kan det
være rimeligt, at honorar ikke betales. På den anden side er det
klart, at ophavsmandens interesse i at se værket udgivet ikke må
udnyttes af forlæggeren.
Det beror iøvrigt på kontraktens bestemmelser, om der skal
betales honorar og i bekræftende fald hvilket honorar. Er der
ingen kontrakt oprettet, eller indeholder kontrakten ingen be-
stemmelser om honorar, må det bero på parternes forudsætninger,
om honorar skal ydes. Det kan være et stiltiende led i kontrakts-
forholdet1), at honorar skal betales, fx. ved bestilte værker. Prin-
cipielt har imidlertid ophavsmanden bevisbyrden for, at honorar
skal betales. Bestemmelsen om honorar er et så vigtigt led i kon-
traktsmellemværendet, at ophavsmanden er opfordret til i selve kon-
trakten at se spørgsmålet udtrykkelig afgjort. Dertil kommer, at
domstolene vil være utilbøjelige til at tilsidesætte en foreliggende
Auffassung des Gesel7.es ist darauf zurückzuführen, das der Einfluss der Urheber
mangels einer wirkenden Organisation bei der Gestaltung des Gesetzes gleich
Null war; nur das Geschrei war gross . . . “ Hertil må dog siges, at det er umuligt
i en lov at give bestemmelser om honoraret for de mangeartede værker, der ud-
gives, og det vil heller ikke være rigtigt at gøre erlæggelse af et honorar til et
begrebsmom ent for forlagskontrakten.
*) Allfcld III s. 108: „Es bedarf nur der Feststellung, das objektiv nach den
Umständen die Überlassung des W erkes nur gegen Vergütung zu erwarten sei,
gleichviel ob der Verleger von eben dieser Erwartung ausging oder etwa von
der Annahme, dass ihm das W erk unentgeltlich überlassen werde. Anderseits
genügt aber wiederum nicht die subjektive Meinung des Verfassers, er werde
ein H onorar erhalten, wenn diese nicht in den Umständen eine Stütze findet.
Diese Umstände können sehr verschiedener Art sein; dahin zu rechnen sind
die Verkehrssitte, die Gattung der das W erk angehört, dessen W ert und Absatz-
fähigkeit, der Anlass zu seiner Abfassung oder zum Abschluss des Verlagsver-
trags (ging der Anstoss vom Verleger aus, so wird in der Regel Vergütungs-
pflicht anzunehmen sein) die Person des Verfassers, seine literarische oder
künstlerische Geltung, seine Berufsstellung (der Berufschriftssteller, der Musiker
vom Fach wird seltener ein W erk ohne Vergütung ablassen als der Gelegen-
heitsschriftsteller, der Musikdilettant . . ..) das Verhallen des Verlegers in ähn-
lichen Fällen, etwaige allgemeine Ankündigungen über Honorierung der über-
lassenen W erke (so wenn in Zeitungen oder Zeitschriften algemein bemerkt ist,
dass Beiträge in dieser oder jener Höhe honoriert würden, oder wenn Zei-
tung oder Zeitschrift die aufgenommenen Beiträge regelmässig zu honorieren
pflegt . ..) das besondere Verhältnis, in welchem der Verfasser zum Verleger
steht . . . . “ , jfr. J. Kohler s. 306— 07.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0150.html