- Project Runeberg -  Forlagsretten /
156

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Vederlagspligten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forlagskontrakt eller statuere hel eller delvis ugyldighed i h. t. aftalelovens bestemmelser. Hvad ophavsmanden har underskrevet på, vil han anses bundet til, selvom det ikke er rimeligt. På baggrund af den historiske udvikling, der er udtryk både for ophavsmandens kamp for ophavsrettens anerkendelse og for ri- melige kontraktsvilkår, må det konstateres med tilfredshed, at nutidens kontraktsformularer tilsigter og bevirker en vidtgående klaring af honorarspørgsmålet og en tiltrængt beskyttelse af op- havsmandens interesser. Der må iøvrigt her sondres mellem skøn- litterære og videnskabelige værker, uden at denne sondring er ud- tømmende. 78. Honorarets størrelse. Med hensyn til romaner, noveller, digt- samlinger og værker, der kan sidestilles hermed, bestemmer N. F. § 2, stk. 2: „Honoraret er aftalt til . . . . “ Da formularen skal be- nyttes i praktisk talt alle forekommende tilfælde, vil udtrykkelig aftale om honoraret sædvanlig foreligge. Formularen indeholder derhos tvingende regler vedrørende honorarets størrelse. Honora- ret for romaner, digtsamlinger, essays og skuespil, der trykkes i et oplag af mere end 1000 salgseksemplarer, og for noveller, der trykkes i et oplag af mere end 1500 salgseksemplarer, skal fastsæt- tes til mindst 15 % af bogladeprisen for hæftede eksemplarer, se note 1) til § 2. For oplag på 1000 eksemplarer og derunder, for noveller dog på 1500 eksemplarer og derunder, for illustrerede udgaver og for samlede værker er forlægger og forfatter frit stillet med hensyn til honorarets fastsættelse. Ved prisbillige udgaver — herunder ogå den første udgave af en bog — hvor oplaget er mindst 5000 eksemplarer, og hvor pri- sen fastsættes til 2 /3 — to tredjedele — af normal bogladepris eller derunder, er det tilladt at aftale lavere procentsatser, nemlig for de første 5000 eksemplarer mindst 7 %, for de næste 5000 eksem- plarer mindst 10 % og for eksemplarer derudover mindst 12V2 % af bogladeprisen for hæftede eksemplarer. Fra disse regler, der kun gælder for Dansk Forfatterforenings medlemmer, kan der dispenseres af forfatterforeningen. I Nordisk Forfattertidende 1950 nr. 3 s. 9 siges det: „Da Dansk Forfatter- forening i sin tid gik med til denne indrømmelse, var det under den naturlige forudsætning, at det var forlæggeren, der måtte an- søge Dansk Forfatterforening om dispensation fra normalkontrak- 156

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free