171 ham ifølge denne aftale tilkommende ret til at udgive nyt oplag, skal forfatteren, hvis han ønsker nyt oplag udsendt, skriftligt kræve dette af forlæggeren. Er nyt oplag ikke udsendt senest 9 må- neder derefter, har forfatteren tilsvarende ret som angivet i nær- værende paragrafs 1. stykke, 1. og 2. punktum.“ Dette vil sige ret til at hæve kontrakten og ret til at beholde, hvad han allerede har modtaget som honorar for værket, her den nye udgave. Erklærer forlæggeren at ville udgive nyt oplag, er han bundet hertil. Afslår han udgivelsen, må ophavsmanden gå frem i nøje overensstem- melse med kontrakten. For at forlagsretten kan gå tilbage i med- før af reglen, må ophavsmanden stille skriftligt krav om nyt op- lag. Nok så mange mundtlige forhandlinger om spørgsmålet er uden betydning. Dernæst må ophavsmanden faktisk hæve forlags- kontrakten. Først når ophævelse har fundet sted, generhverver han forlagsretten og kan gå til en ny forlægger. Derimod hjemler N. F. ikke ophavsmanden erstatningskrav i dette tilfælde. Reglen i § 7, stk. 1, 3. pkt. kommer ikke til anvendelse. Dette vil sige, at N. F. netop tager afstand fra, at forlæggeren skulle være juridisk forpligtet til genudgivelse, hvor han har ret til sådan. Men samme regel passer så meget bedre udenfor N. F.s område. Dansk gæl- dende ret anerkender således ikke nogen retspligt for forlæggeren til at udgive nyt oplag. Den norske lov af 6. juni 1930 § 26, 2. stk.: „Selv om forlegge- ren har rett til å gi ut flere oplag av et verk, er han i mangel av motsatt avtale ikke pliktig til å gjøre dette,“ må principielt for- stås på samme måde som den danske lov, men den norske lov foreskriver ikke frister. Det er forlæggerens almindelige pligt til på forsvarlig måde at holde værket tilfals, jfr. § 26, 1ste stk., der her bliver bestemmende. Disse regler i § 26 kom til som nye i åndsverksloven af 1930, men var for så vidt angår stk. 1 og 2 tid- ligere gældende sædvaneret, jfr. mot. s. 68: „Tvert om hører de begge til de mest utvilsomme av de rettsregler som av sedvane- rettslig vei er utviklet om forlagsforholdet.“ Der har i Norge ikke været tvivl om hensigtsmæssigheden af disse regler, jfr. NRt 1930.1210. For svensk rets vedk. gælder i principet samme standpunkt som i dansk og norsk ret. Bestemmelsen i § 17, stk. 3 (loven af 24. april 1931) lyder: „Har utgivet verk utgått ur bokhandeln och tilkommer förläggaren rätt att utgiva ny upplaga, åge författaren