175 det, at et oplag er udsolgt, og selve denne omstændighed skal give ophavsmanden krav på, at et nyt oplag udgives. Det vil være fremmende for forståelsen at se på en række enkelttilfælde. Hvis første oplag af et videnskabeligt værk er udsolgt, mulig efter flere års anstrengelser, kan man regne med, at markedet er dækket for lang tid fremover. Dog kan ophavsmanden med loven i hånd kræve udgivelse af nyt oplag — der, om det udkommer, bliver liggende på forlagets lager — eller erstatning. Dette gælder også om en udsolgt lærebog, når faget skifter professor og den nye er rede til at udgive sin fremstilling af emnet. Er en digtsamling langt om længe udsolgt, muligt endog ved hjælp af nedsættelse af bogladeprisen, gælder det samme. Ligeså med essays og romaner, hvor afsætningen har været meget træg. Det må erindres, at af- sætningsforholdet for enhver bog, der udkommer på et forlag, dag- lig registreres i forlagets salgsafdeling. Ophavsmanden kan dag for dag følge salget af bogen. Hvis salgstallene viser, at efterspørgs- len stagnerer eller svigter, så kan ophavsmanden dog, om oplaget langt om længe udsælges, kræve nyt oplag udgivet. At udgive et nyt oplag er en kostbar sag og medfører derfor et væsentligt tab for forlæggeren, om det ikke bliver solgt. Det er ikke nok, at enkelte eksemplarer kan sælges; det nye oplag skal udsælges. Ophavsmanden har intet tilsvarende tab. Også derfor stemmer det med retsforholdets natur, at ophavsmanden kan søge andet forlag, når forlæggeren ud fra sit forretningsmæssige skøn nægter at udgive nyt oplag, men ikke at han skulle kunne kræve erstatning. At forlæggeren må nægte en udgivelse, der skønnes tab- bringende, uanset at præceptiv lov hjemler pligt til udgivelse, må formentlig være en selvfølgelighed, og ophavsmanden må da kræve erstatning. Han bør imidlertid ikke få nogen erstatning, når forlæggeren kan fremlægge salgstal vedrørende 1ste eller det tidligere oplag, der viser, at hans skøn er forretningsmæssigt be- grundet. Hedfeldt siger også anf. sted, at „forfattarens skadestånds- rätt i de fiesta fall praktiskt år mycket litet värd“ . Spørgsmålet bli- ver da, om der er rimelig anledning til med præceptive lovregler at gribe ind i et så ømtåligt forhold indenfor forlagskontrakten. Hertil kommer endnu de store vanskeligheder, forlagsvirksom- heden for tiden kæmper med, papirrationering, tårnhøje papirpri- ser og andet højt omkostningsniveau. Rationeringen tvinger sim- pelthen forlagene til fremtidig at indskrænke udgivelser, både