176 første udgivelser og udsendelse af nye oplag. Og prisniveauet for- højer den ovenomtalte tabsrisiko. Ophavsmanden har selvsagt ikke noget erstatningskrav, når de nævnte omstændigheder hin- drer udgivelsen. Endnu bemærkes følgende: At ophavsmanden burde have er- statning i det af Hedfeldt nævnte ekstreme tilfælde, er rigtigt, lige- som erstatningskrav burde indrømmes, såfremt forlæggerens næg- telse af at udsende nyt oplag midlertidigt hindrer fortsat salg af en bog, som der er utvivlsomme aktuelle afsætningsmuligheder for. Sådanne eksempler er imidlertid ikke oplyst. Derfor er en tvin- gende regel upåkrævet. Dagligdags er derimod forhandlinger mel- lem ophavsmand og forlægger om overgang til andet forlag. Erfa- ringen herfra viser, at ophavsmanden selv nøje følger med i, hvad der gøres for salget, og at kontrakten e. o. søges ophævet, længe før oplaget er udsolgt. 85. Hjemler forlagskontrakten ret til at udgive nyt oplag, o’g udgives dette af forlæggeren, må de i kontrakten fastsatte bestem- melser vedrørende udstyr, honorar, korrekturlæsning, trykkerised- del, opgørelse m. v. også gælde for det nye oplag. Det er forlægge- ren, der bestemmer det nye oplags antal af eksemplarer. Ifl. N. F. § 9, stk. 1, 3. pkt. skal i hvert nyt oplag anføres, hvilket oplag det drejer sig om eller det pågældende oplags størrelse i forhold til det samlede „trykantal“ , altså antal af eksemplarer. Når trykning af nyt oplag påbegyndes, skal forlæggeren underrette forfatteren derom samt om oplagets størrelse. Ofte træffes dog mellem ophavsmand og forlag særlige aftaler i forbindelse med udsendelse af det nye oplag, fx. betaling af en del af det samlede honorar forud enten ved særaftalens indgåelse eller ved selve udgivelsen. Bogladeprisen for det nye oplag fast- sættes dog af forlæggeren. Hvor der er hengået en vis tid mellem det tidligere oplag og det, der nu skal udgives, vil et stigende om- kostningsniveau motivere en forhøjelse af bogladeprisen. 86. Ophavsmandens ret til at foretage ændringer i værket spil- ler en særlig rolle ved udsendelse af nyt oplag, navnlig ved viden- skabelige, tekniske og andre praktiske værker. Men også ved skøn- litterære værker må ophavsmanden principielt have ændringsret. Ophavsmanden bliver ofte ikke færdig med værket, uanset at det er udkommet, men arbejder stadig med forbedringer eller dog for- andringer. Er der tale om værker, hvor udviklingen spiller en