190 vedk. må kontraktens bestemmelser lægges til grund. Kun såfremt der her savnes afgørelse af tvivlsspørgsmål, kan ordningen af de økonomiske forhold få betydning. Kontrakten oprettes ikke efter de sædvanlige formularer for forlagskontrakter. Den kan bevæge sig lige fra et interessentskab, hvor flere enes om udgivelsen, jfr. fx. kontrakten om „Større danske Landbrug“ U. 1939.424 H. over forskellige former for arbejdskontrakter til den blotte overdra- gelse af forlagsret. Under hensyn til de store økonomiske interes- ser, der står på spil, bør man dog i kontrakten tilrettelægge for- holdene og tage stilling til de konkrete spørgsmål, der kan opstå. Kan forlæggeren fjerne udgiveren eller kan denne gå med værket til andet forlag. Hvilket arbejde skal udføres af udgiveren hen- holdsvis af forlæggeren, dels vedr. teksten, dels vedr. illustratio- ner. Hvem kan og skal engagere medarbejdere. Hvilke honorarer skal udbetales og hvornår forfalder de. Skal udgiver eller forlæg- ger have endelig ret til bestemmelse m. h. t. værkets omfang, her- under ændring eller udskydelse af enkelte bidrag. Hvornår skal værket udkomme, følgerne af forsinkelse m. m. Hvilken retsstil- ling indtræder ved udgiverens død inden værkets fuldførelse eller inden ny udgave udgives. Såfremt udgiveren på egen hånd og bekostning fremskaffer hele værket og nu henvender sig til forlæggeren om udgivelse af det, vil en kontrakt, der giver forlæggeren forlagsretten for 1ste og følgende udgaver, være hensigtsmæssig, når der heri aftales, hvad der ellers hører til en forlagskontrakt. Har omvendt forlæggeren taget initiativet til samlerværket, planlagt dette i enkeltheder, bestemt medarbejderne og finansieret værkets fremstilling, vil den omstændighed, at det har knyttet en „udgiver“ til værket, ikke give denne ophavsretten. Det er ikke benævnelsen udgiver eller redaktør, der er afgørende, men der- imod realiteten. Mellem disse ydertilfælde ligger som regel praksis. Oftest fin- der et nøje samarbejde sted mellem udgiveren og forlæggeren. Ved periodisk udkommende samlerværker som tidsskrifter er et sådant samarbejde en nødvendighed, og her vil forlæggeren eje værket, navnlig tidsskriftet med dets titel. Den angivne udgiver eller redaktør kan ikke i tilfælde af strid med forlaget gå andet- steds hen med værket. Forlæggeren kan også stå som udgiver, hvadenten det drejer sig om en fysisk eller juridisk person.