Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- X. Samlerværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
90. Retsforholdet til medarbejderne kan fastlægges i en kon-
trakt med udgiveren eller med forlæggeren, dette sidste vil ved
store samlerværker være det hensigtsmæssigste. Selvom udgiveren
overfor forlaget påtager sig at indestå for, at medarbejderne over-
for ham har forpligtet sig til at præstere deres bidrag for den af-
talte betaling og på de øvrige fastlagte vilkår, er dette ikke nok.
Forlaget bør ved direkte kontrakt med medarbejderne være sik-
ret mod, at disse under udarbejdelsen stiller andre krav. Enten
bør derfor hver enkelt medarbejder ved påtegning på kontrakten
forpligte sig direkte overfor forlaget, eller der bør oprettes sær-
lige medarbejderkontrakter.
Ophavsmanden til det enkelte bidrag bevarer i henhold til
L. 33 § 3, 2. stk., „hvis ikke andet er vedtaget, forfatterretten til
dette“. Han kan altså principielt uden at krænke ophavsretten
eller forlagsretten til samlerværket råde over sit bidrag ved sær-
skilt offentliggørelse af dette. Der er ikke i L. 33 § 3 gjort nogen
begrænsning i så henseende. Den tyske forlagslov § 3 fastsætter
en frist på 1 år efter udløbet af det kalenderår, „i hvilket det på-
gældende bidrag er offentliggjort i samlerværket“ . Det er e. o. ri-
meligt at fastsætte begrænsninger i ophavsmandens råden over
bidraget såvel i henseende til tid som i andre henseender, fx. bør
ophavsmanden som regel være afskåret fra at offentliggøre bidra-
get i andre samlerværker, der konkurrerer med det, hvortil det
er solgt. Sådanne indskrænkninger i råden over bidraget bør fast-
sættes i kontrakten.
Medarbejderen har ikke krav på, at hans bidrag optages i sam-
lerværket, og han må tåle, at udgiveren foretager forkortelser eller
ændringer, som er nødvendige af hensyn til samlerværket som en-
hed. Han har krav på navngivelse på sædvanlig måde. Endvidere
har han selvfølgelig krav på det aftalte honorar for hele bidra-
get, og han kan, dersom det ikke optages, råde helt frit over det.
91. Ny lov. Udk. 1951 § 38 lyder:
„Bestemmelserne om forlagsaftaler gælder ikke bidrag til aviser
og tidsskrifter.
Bestemmelserne i § 34 gælder ikke bidrag til samleværker.“
Hvad angår bidrag til aviser er det klart, at reglerne om for-
lagsaftaler er uanvendelige. Her gælder særlige retsregler. Har
avisen bestilt et bidrag, er den ikke pligtig at offentliggøre det,
men det aftalte eller sædvanlige honorar må betales. Optages bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0186.html