- Project Runeberg -  Forlagsretten /
201

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Overdragelse af forlagsret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201 kan mødes med forbud fra ophavsmandens side, såfremt han i henhold til overdragelsen vil udgive nyt oplag eller iøvrigt handle som forlægger til det pågældende værk. Forskellig fra videre overdragelse af forlagsretten er det for- hold, at et forlag betjener sig af et andet forlag ved opfyldelsen af enkelte af forlæggerforpligtelserne, fx. pligten til at sprede værket. Hertil kræves ikke samtykke af ophavsmanden. 97. Overdragelsens virkninger. I mangel af positive regler her- om må tvivlsspørgsmål afgøres ved fortolkning af de foreliggende aftaler og under henvisning til, hvad almindelige retsprinciper fører til. Hvor overdragelse efter det anførte kan ske, indtræder erhververen i forlagskontrakten, som den foreligger. Er værket endnu ikke afleveret, kan erhververen kræve det af ophavsmanden til aftalt tid og i aftalt stand. Forlagsretten opstår i disse tilfælde for erhververen på samme måde som for overdrageren. Er manu- skriptet afleveret eller endog mangfoldiggjort og udgivet, går for- lagsretten med forlagskontraktens rettigheder og forpligtelser over på ham fra selve overdragelsen. Giver forlagskontrakten kun ret til udgivelse af eet oplag af værket, overtager erhververen hvad der endnu ikke er solgt og drager omsorg for værkets videre spred- ning. Når værket er udsolgt, ophører erhververens ret, og ophavs- retten går tilbage til ophavsmanden. Nyt oplag kan derfor i dette tilfælde kun udsendes af ham i kraft af en ny kontrakt mellem ham og ophavsmanden. Gælder kontrakten derimod også for de følgende oplag, bestemmer erhververen, om han vil udgive nyt oplag. På den anden side medfører overdragelsen som nævnt også, at erhververen forpligtes overfor ophavsmanden til at yde, hvad der skal erlægges i henhold til forlagskontrakten. Dette gælder først og fremmest m. h. t. honorar for fremtidigt salg. Er forfaldne ho- norarer ikke afregnet fra overdrageren, er erhververen uden an- svar for disse, medmindre andet måtte være aftalt. Erhververen må præstere kontraktmæssigt salgsarbejde, reklame, levering af frieksemplarer, opgørelse o. s. v. Har ophavsmanden med overdra- geren aftalt, at nyt oplag skal udsendes, må erhververen udgive dette på den aftalte måde. Har der endnu ikke været spørgsmål om udgivelse af nyt oplag, står erhververen frit ganske som over- drageren. Er værket udsolgt, og har ophavsmanden i medfør af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free